Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mulighed for drop-in vaccination uden tidsbestilling

Corona
Torsdag 23. december 2021 kl. 12:00

Mulighed for drop-in vaccination uden tidsbestilling

Af Carina Kondrup

Mulighed for drop-in vaccination uden tidsbestilling

Flere vaccinesteder i regionen åbner for vaccination uden tidsbestilling (drop in). Vi har mange ledige tider netop nu

Inden nytår kan mindst 151.000 borgere nå at blive vaccineret mod COVID-19 på vaccinesteder i Region Midtjylland.
Derfor tilbyder mange vaccinesteder nu (igen) drop-In vaccination uden tidsbestilling.

- Jeg håber, at mange vil lade sig vaccinere de kommende dage, så vi kan bidrage til at mindske smitterisikoen. Viljen til at bidrage til denne vigtige og samfundskritiske opgave som vaccinatør har været helt enorm, mere end 5000 har stillet sig til rådighed. Det er jeg meget taknemmelig for. Aktuelt har vi løst det akutte behov for hjælp, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Mange ledige tider og mulighed for drop-in vaccination

Ønsker du hurtig vaccination mod COVID-19, er mulighederne gode. Flere vaccinesteder åbner nu for vaccination uden tidsbestilling (drop in) og vacciner.dk bugner af ledige midtjyske vaccinetider.

Se hvor og hvornår du kan blive vaccineret på det nationale kort over vaccinesteder på corona.rm.dk. Kortet opdateres løbende.

Frem til nytår har vaccinestederne i Region Midtjylland mindst 151.000 ledige tider. Heraf 9.719 onsdag 22. december og 96.100 før 27. december.

De ledige tider findes især på store vaccinesteder i fx Herning, Holstebro, Viborg, Silkeborg, Randers og Aarhus.
Desuden er flere hospitalsafdelinger og personalekantiner indrettet til midlertidige vaccinesteder.

Mange praktiserende læger i regionen tilbyder desuden vaccination mod COVID-19 i egen praksis.

Alle, der er inviteret til vaccination, kan booke en af de mange ledige tider. Har du booket tid til vaccination, kan du ændre din tid og måske blive vaccineret tidligere.

Behold din vaccinetid, mens du leder efter en ny

På vacciner.dk kan du søge efter en ny vaccinetid og uden at afbestille den tid, du allerede har booket.
Du retter din tid ved at logge på vacciner.dk og vælge "Ret tid".
Finder du en ny tid, der passer bedre end din oprindelige, bliver du igen bedt om at bekræfte ændringen, før din gamle tid slettes.

Det er vigtigt, at du husker at trykke på den grønne knap "Bekræft tid" for at gennemføre din tidsbestilling på vacciner.dk.

Du får du en sms, når din tid er bestilt, samt dagen før vaccinationen, hvis du på borger.dk er tilmeldt NemSMS.

Hvem er nu vaccineret?

196.958 borgere blev i uge 50 vaccineret mod COVID-19 i Region Midtjylland. Heraf 15.770 5-11-årige børn og 172.491 til boostervaccination (3. vaccinestik).

Status 20. december er at 1.045.200 borgere i regionen har fået mindst to vaccinestik (77,9 % af alle borgere). 1.103.500 (82 %) har fået mindst et vaccinestik mod COVID-19.
Ca. 46.000 er siden 8. december vaccineret hos en praktiserende læge.

45 % af alle 5-11-årige børn i regionen har enten fået første stik eller en tid til vaccination. Ca. 157.000 borgere (13 %) er ikke vaccineret eller har booket tid til vaccination.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder