I dag er der allerede 166 medlemmer i klubben, og antallet stiger dag for dag.
Udover tre ugentlige fællestræninger, hvor der som regel deltager 40-60 ryttere på alle niveauer, har klubben allerede også arrangeret andre interne løb for medlemmerne.
Årets sidste træning blev således afsluttet med et Nytårs Stjerneløb.
Nytårsaftensdag mødte 65 ryttere op kl. 10.00 i Fussingø Skov, hvor et af klubben medlemmer havde arrangeret et Stjerneløb. Der var seks poster de kunne blive sendt ud til. De slog en terning efter hver tur, som så bestemte, hvilken tur de skulle ud på næste gang.
Et sjovt og anderledes løb, hvor deltagerne både skulle have gode ben og lidt held for at vinde løbet. Der blev kørt i 75 minutter, hvorefter vinderen kunne findes.
I ren Le Mans-stil blev alle deltagere sendt løbende til deres køretøjer og så gik det ellers over stok og sten i alle verdenshjørner. En forrygende fight af alle involverede.
På trods af at terningerne ikke altid ville som ønsket, var der super godt humør og en hel del gode grin undervejs.
Surt at blive sendt samme vej af terningen måske for 2. eller 3. gang i træk. og måske endda ud på sin hadebakke! Det blev dog taget med stort gå-på-mod, for måske det også ville ramme de andre…
Træning fik alle vist på dagen og nogle temmelig mange højdemeter på få kilometer inklusiv en lille bjergvandring i ny og næ.
Vinder blev Tommy Steen, som nåede alle poster 1 gang samt 5 af posterne 2 gange.
Efter løbet blev der serveret sodavand, kage og flæskestegsburgere fra den store medbragte grill.
* Læs evt. mere om klubben – klik her.
Læs også: