Biler og motor
Motorbrøl og musik i Øster Hurup: Cars Against Cancer klar til at samle ind for børn med kræft
Stort velgørenhedsarrangement fylder Fruerlundparken i morgen, lørdag, med biler og live musik
I morgen, lørdag den 9. august, forvandles Fruerlundparken i Øster Hurup til et mekka for bilentusiaster og nysgerrige besøgende, når Cars Against Cancer 2025 løber af stablen fra klokken 10.00 til 18.00
Arrangementet er gratis at besøge, og alt overskud går ubeskåret til børne- og ungecancerafdelingen på Aalborg Universitetshospital.
Biler, motorcykler og brændte dæk
Gæster kan se frem til dristig drifting, brændte dæk og en imponerende udstilling af biler, motorcykler og andre køretøjer. Tidligere år har bød på alt fra rallybiler til kampvogne, og arrangørerne lover, at der også i år bliver noget for enhver smag.
Sidste år deltog omkring 2.500 besøgende og over 1.000 biler. Arrangør Tanja forventer endnu flere i år, da arrangementet har fået langt større opmærksomhed på landsplan.
Læs også:
Live musik på scenen
I år er der som noget nyt en scene med livemusik. Programmet ser sådan ud:
- Kl. 11.00 Søde Ole
- Kl. 13.00 Freddy Slab (Country & Western)
- Kl. 14.30: DJCrabb
Musikken bliver en fast del af dagens underholdning, der også byder på auktioner, konkurrencer og lotteri med præmier fra sponsorer.
Mad, drikke og hygge
Fra kl. 11 til 18 kan publikum købe mad og drikke i parken, mens de nyder bilshowet og musikken. Hele dagen igennem er der aktiviteter for både store og små.
Hjælp til børn og unge med kræft
Cars Against Cancer er et non-profit event drevet af frivillige. Formålet er at gøre hverdagen lettere for børn og unge, der er i kræftforløb.
Det er tydeligt at arrangørens hjerter brænder for at give disse børn et pusterum fra en hverdag fyldt med behandlinger og bivirkninger.
Fakta og mere info findes her: Cars Against Cancer
Læs også: