Forbruger

Mors Dag: Her kan du finde gaver som du kan forkæle din mor med i Randers

Hvert år den anden søndag i maj fejres Mors Dag – i år søndag d. 11. maj 2025 – hvor vi hylder og forkæler alle mødre. I Danmark har vi markeret Mors Dag siden 1929, selvom idéen oprindeligt stammer fra USA i 1872. Siden er traditionen blevet en fast del af kalenderen, og dagen bruges til at vise taknemmelighed for alt det, som mødre gør for familien og samfundet.

Mors Dag: Her kan du finde gaver som du kan forkæle din mor med i Randers
Foto: Dinny Eriksen
Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 11. maj 2025

Det er almindeligt på Mors Dag at give mor en lille opmærksomhed – typisk blomster, en gave eller et kort – som en kærlig gestus. Mange vælger også at invitere på en god middag eller lave noget hyggeligt sammen for at fejre dagen. Men Mors Dag er uden tvivl den perfekte anledning til at gøre noget ekstra for de stærke kvinder, som giver liv og kærlighed hver eneste dag.

Lokalt i Randers er der rig mulighed for at finde en særlig gave til mor eller planlægge noget ekstra hyggeligt. Tre bud på lokale Mors Dags-gaver spænder bredt – lige fra lækkerier og gavekurve til oplevelser og blomstrende hilsner.

Delikatessehuset – gavekurve og masser af “Mor” gaver

Delikatessehuset i Kristrup er kendt for sine lækre gavekurve fyldt med delikatesser. Her kan man finde alt fra gourmetchokolade og kaffe til vin og søde sager, smukt pakket ind til mor. I år har butikken i samarbejde med Bagsværd Lakrids designet en særlig “min søde MOR”-lakridsæske – populært kaldet “Mor-pakken” – med håndlavede lakridskarameller overtrukket af karamelliseret hvid chokolade. Denne unikke gaveæske er et lokalt bidrag til Mors Dag, som kombinerer kvalitetslækkerier med en personlig hilsen til mor. Der er desuden et stort udvalg af langtidsbuketter og masse mor-relateret ting som krus, blomsterfrø og naturligvis kurve.

Blicher – gavekort til middag i midtbyen

Blicher er navnet på et nyåbnet (Genåbnet) spisested i Gråbrødrestræde i hjertet af Randers. Den traditionsrige café genåbnede i marts 2025 under ny ledelse og byder nu på moderne bistro-stemning, hvor den velkendte atmosfære går hånd i hånd med nye idéer. En middag på Blicher – eller et gavekort til en brunch eller aften ude – er en oplagt oplevelsesgave til mor. – Vi glæder os meget til at byde folk velkommen og gøre Blicher til et sted, hvor randrusianerne har lyst til at starte dagen, fortalte indehaveren ved genåbningen. Med sin centrale beliggenhed og hyggelige rammer giver Blicher muligheden for at fejre mor med god mad og lokalt caféliv.

Skærlunds Blomster – blomstrende gaver til mor

Intet siger “glædelig Mors Dag” som en smuk blomsterhilsen. Skærlunds Blomster på Grenåvej åbnede i efteråret 2024 og drives af den unge iværksætter Sofie Skærlund Mouritsen, der har blomsterfaget i blodet fra sin mors blomsterforretning. I butikken finder man et stort udvalg af friske buketter og kreative sammenplantninger, som kan skræddersys til enhver mor. Sofie går op i håndværket og glæder sig til at sprede blomstrende glæde i Randers gennem sit arbejde. En personlig buket eller et dekorativt plantearrangement herfra er en klassisk og altid værdsat gave på Mors Dag.

Mors Dag markeres i hele landet denne søndag, og Randers er ingen undtagelse. Uanset om man vælger blomster, chokolade eller en oplevelse, er formålet at vise mor omtanke og tak for indsatsen. Glædelig Mors Dag!