Alarm 112

Moonede betjente og blev anholdt

Redaktion
Af Redaktion 6. februar 2024

En patrulje kørte mandag kl. 15.25 ud til et værested i Randers C, hvor en 48-årig mand skabte uro og nægtede at forlade stedet, selvom personalet havde bortvist ham.

Betjentene hjalp den højtråbende og utilfredse mand udenfor, og patruljen var egentligt på vej videre, da han valgte at trække bukserne ned om hælene og moone dem, mens han stod midt på vejen.

Enden på det hele blev derfor, at han blev anholdt og fik en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.