Annonce
Del på Facebook   Print siden

Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen

Østjyllandidag
Onsdag 16. juni 2021 kl. 17:00

Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen
Sommerpakken giver mulighed for gratis færgeture på alle Molslinjens færgeruter i dagene midt på ugen hen over sommeren.


.
Sommerpakke: Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen

Regeringens sommerpakke giver igen i år mulighed for gratis færgeture for gående passagerer, cyklister og biler med handicapparkeringskort i juli, august og september 2021.

På alle Molslinjens ruter bliver de gratis ture placeret i midtugen tirsdag, onsdag og torsdag.

Regeringens sommerpakke betyder, at gående og cyklende passagerer samt biler med handicapparkeringskort atter i år kan rejse gratis med færgerne i Danmark. Sommerpakken 2020 var en stor succes – så stor en succes, at nogle af de mindre øer oplevede så mange gæster, at de lokale havde svært ved at få plads på færgen.

"Derfor er pakkens varighed blevet tre måneder, og derfor er vi blevet bedt om i år at sikre, at der bliver plads til, at de lokale kan komme frem og tilbage. Af den årsag vil vi placere de gratis ture på dage, hvor der normalt ikke er helt så meget trængsel", forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Molslinjen vil placere de gratis ture midt på ugen. Det betyder, at Alslinjen, Langelandslinjen, Samsølinjen, Fanølinjen, Bornholmslinjen og på ruten med hurtigfærgerne over Kattegat vil der kunne sejles gratis på tirsdage, onsdage og torsdage i alle ugerne frem til sommerpakkens udløb den 30. september.

Erfaringerne med sommerpakkerne 2020 gør også, at de gratis rejser igen i år skal købes online på forhånd. Gående, cyklende og folk med handicapparkeringskort skal købe helt som de plejer, og så bliver billetten refunderet, når den er brugt.

"Det viste sig at være en god måde at sikre sig, at pengene til sommerpakken blev brugt på rejser, som rent faktisk blev gennemført", siger Jesper Skovgaard.

Dem som allerede på forhånd har booket en billet som gående, cyklende eller handicappet til sommerpakkens periode, får også deres rejser refunderet helt automatisk. Dog skal rejsende med handicapparkeringskort på alle ruter på nær Bornholmslinjen, ringe ind og booke deres billet.

Sidste år rejste omkring 300.000 gående og cyklende passagerer i sommerpakken på Molslinjens færger.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder