Vi samler affald


Lørdag 17. april 2021 kl. 07:51

Vi samler affald
Dagens "fangst"


.
Vi samler affald

Danmarks Naturfrednings affaldsindsamling foregår i uge 15, og børnene fra Jennumparkens fritidshjem deltager igen i år.

Onsdag den 14. april samlede børnene ind på livet løs.

Førskolebørnene, 3.- og 4.- klasser samlede i Jennumparken.
0.- 1.- og 2.- klasser samlede omkring Nørrevangsskolen, da disse børn for tiden er på skolen og i boble med deres klasse.

Børnene blev udstyret med handsker og affaldssække, og så gik den vilde jagt på affald i områderne omkring Jennumparken og Nørrevangsskolen.

Opgaven var at veje affaldet og tælle dåser, take away-emballage, mundbind og specielt ting med plastik, som er den store synder i naturen.

Børnene, der gik i Jennumparken samlede 49 kg affald – der var bl.a. 5 dåser, 8 stk. take away-emballage , 15 mundbind, ca. 350 skodder og mange stykker plastik.

Foruden denne indsats med at indsamle affald, arbejder fritidshjemmet også med at genbruge forskellige ting, som børnene selv bringer med fra deres egen affaldssortering i hjemmet.

Torsdag den 15. april foregår endnu et arrangement – ”Sæt dig i dit eget affald” – det arrangement kommer der yderligere om i pressen.

Alt dette er en del af institutionens arbejde med verdensmålene.

Stemningsbilleder fra affaldsindsamlingen


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.