Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vi mangler frivillige cykelpiloter, er det noget for dig

Randers
Mandag 12. juli 2021 kl. 16:00

Vi mangler frivillige cykelpiloter, er det noget for dig
Bettina Steffensen (forrest), som er beboer i botilbuddet i Lene Bredahls Gade, nyder når det kan lade sig gøre at komme på cykeltur med cykelpiloterne. Her går turen igennem Tøjhushaven. Foto: Randers Kommune.


.
Mangel på frivillige cyklister

Frivillige cykelpiloter i Randers tager normalt på ugentlige cykelture med ældre borgere og borgere med handicap.

Under coronanedlukningen har cyklerne holdt stille, men nu skal de i gang igen.

Randers Kommune mangler frivillige cykelpiloter, som er klar til at hoppe i sadlen.

Frisk luft, hyggeligt samvær og glæde er opskriften, når borgere i bo-tilbuddet i Lene Bredahls Gade tager på cykeltur med cykelpiloterne fra den landsdækkende forening Cykling Uden Alder.

Cykelpiloterne tager på cykelture med borgere fra de kommunale plejecentre og fra bostederne for borgere med handicap. Og cykelturene er populære - også blandt beboerne i Lene Bredahls Gade:

"Det er så dejligt at komme ud og få vind i håret. Det er både sjovt og spændende, for jeg sætter stor pris på naturen. Jeg elsker især når vi cykler forbi Den Blå Bro," siger Bettina Steffensen, beboer på Lene Bredahls Gade.

Cykelturene med cykelpiloterne har været på pause det seneste år grundet coronarestriktioner. Og for beboerne i Lene Bredahls Gade er det kærkomment, at det nu er muligt at komme på cykeltur igen:

"Det har været meget savnet, og det er dejligt endelig at komme afsted. Vi har været meget inde, så nu er det rart, at vi kan komme ud og cykle igen," fortæller Bettina Steffensen om den svære tid under corona.

Smil og mindre ensomhed

Efter at cykelturene igen har kunnet lade sig gøre, er der dog blevet færre frivillige cykelpiloter. Randers Kommune leder derfor nu efter nye piloter, som er klar til at hoppe i sadlen på el-cyklerne.

"Cykelturene er så vigtige for beboerne på vores bosteder og plejecentre. De får et smil frem hos alle, og de er med til at mindske ensomheden, fordi fællesskabet omkring de her cykelture er så godt. Derfor er det også en rigtig efterspurgt aktivitet, så vi håber, at flere vil overveje at blive frivillige cykelpiloter," forklarer Signe Mønster Buchardt, Aktivitets- og Fritidskoordinator i Randers Kommune.

De frivillige cykelpiloter er en del af den landsdækkende forening Cykling Uden Alder. Foreningen har tilknyttet over 4000 frivillige piloter i over 70 kommuner.

Læs mere om hvordan du bliver cykelpilot her: https://cyklingudenalder.dk/

eller kontakt: Signe Mønster Buchardt, Aktivitets- og Fritidskoordinator - 30 69 08 27, signe.monster@randers.dk










© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder