Udstilling i Randers og Omegns Husflidsforening


Lørdag 25. september 2021 kl. 09:00

Udstilling i Randers og Omegns Husflidsforening

Af Carina Kondrup

Udstilling i Randers og Omegns Husflidsforening

Randers og Omegns Husflidsforening inviterer indenfor i Fritidscenterets kongres- og teatersale til en se-værdig udstilling med mange forskellige og interessante stande. Husflid er levende håndværk, og kvaliteten på udstillingen er høj.

Udstillingen finder sted Lørdag d. 2. oktober kl. 10.00 – 16.00 / Fritidscenteret. Vestergade 15. Randers. Der er fri entré – alle er velkomne

Husflid er levende som aldrig før. I foreningen er alle velkomne med strikkepinde og hæklenåle, drejebænk og værktøjskasse. Her er mange muligheder; fremstilling af knive, sirlige miniature møbler, drejede værker i træ eller keramik, papirfinurligheder, der kræver sikker hånd og tålmodighed, nåle og tråde der finder hinanden i en vævende dans, sølvsmykker, der titter frem mellem rutinerede fingre – der er mere.

I Randers og Omegns Husflidsforening er der ikke undervisere. Den ene hjælper den anden, den anden lærer af den ene og vice versa.

Husflidsfolket er mennesker med kærlighed til håndværk, med plads til hinanden og med lyst til at dele.

Nu er der så udstilling, hvor værker og færdigheder vises frem – kom forbi, tag et kig, få en snak – og måske får du lyst til mere. Til hverdag huserer husfliden i Fritidscenterets kælderregion.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.