Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mere snerydning - eller mangel på samme

Debat
Mandag 6. december 2021 kl. 10:00

Mere snerydning - eller mangel på samme
Privat Foto


Af Jeanette Jensen, Spentrup

Mere snerydning - eller mangel på samme

En køretur fra Spentrup til Randers var noget af en oplevelse lørdag eftermiddag. Trehøjevej - en af de store forbindelsesveje fra Spentrup til Landevejene - mindede mest af alt om en dårlig vedligeholdt grusvej.

Selv 20 km/t var ikke nok til at føle man kom sikkert frem på grund af store kørespor i sneen, der nu var blevet til is. Flere steder var der så store huller i isen/sneen ned til asfalten, at man frygtede for bilens forskærm. Og jeg har fået at vide, at der er i hvert fald to bilister der har fået smadret enten forskærm eller ødelagt styretøjet på strækningen.

Man fristes til at spørge: Har politikerne glemt Spentrup? En by med ( i følge wikipedia - jeg har ikke selv talt efter) knap 2400 indbyggere? Fredag fra kl 7 til 15 var forholdene på vejene omkring byen så slemme, at Midttrafik droppede at lade byens busrute 235 køre igennem byen!

Søndag var der så småt ved at komme gang i snerydningen, da en gummiged var i gang med at fjerne sne og is fra vejene, men det var også onsdag snestormen rasede, altså 4 dage senere begynder man at køre vejene ordentligt farbare. Flere steder har private været ude at skovle med håndkraft, for at bilerne kunne komme igennem.

På turen indtil Randers mødte vi en ambulance med udrykning på Trehøjevej på vej ind mod Spentrup. Vi mødte den også på vej tilbage mod Randers stadig med udrykning. Jeg er glad for det ikke er mig, som lå bagi, havde det dårligt og havde brug for hjælp, samtidig med at man skulle igennem en rystetur pga dårligt ryddede veje.

Nu tales der om mulig sne til hele landet sidst på ugen - lad os håbe Randers Kommune bliver færdig med at rydde vejene omkring Spentrup og har lært lektien inden da…

For god ordens skyld: Billederne er taget af mig, som var passager i bilen, der i øvrigt var forsynet med nye vinterdæk og havde en erfaren chauffør bag rattet!




Privat Foto



Privat Foto



Kommentarer til artiklen:
Det er også helt galt på Rindsvej især udfor demens plejehjemmet. Der er det ren is, der ligger på vejen og vi skøjter rundt. Randers kommune burde skamme sig!😡
Lene Bruun, 07-12-2021 19:50:47

Tingvangen lige nummer ikke ryddet bumlevej og her ligger en dagplejemor.
Maiken, 06-12-2021 18:49:05

På Blichersvej og tilhørende sideveje er der intet sket - tænk, at det nu er næsten en uge siden sneen kom............ Jeg håber ikke, at der er nogen, som hæver hyre for at være ansvarlig for de veje..........
Sonja Augusta Meng, 06-12-2021 17:47:37

Gl.jennumvej og Husarvej er også direkte farlige for alle slags trafikanter, her er vejene som beskrevet i artiklen
Sonja lindÆØÅ, 06-12-2021 17:28:03

Der kan umuligt have været hverken sneplov eller saltvogn ad hverken Blichersvej eller sidevejene i Spentrup Det er den rene skøjtebane. Det har haltet meget med snerydning siden overgangen fra Purhus Kommune til Randers Kommune, men jeg har ikke oplevet det så slemt som denne gang.
Eva, 06-12-2021 16:46:54

Lige en kommentar til snerydning på Viborgvej A16. Først forsøges cykelstien ryddet hvorefter der kommer sneplov på vejen og kaster cykelstien til med sne SÅ FLOT 🙄
Jørn S, 06-12-2021 16:06:46

Lige en kommentar til snerydning på Viborgvej A16. Først forsøges cykelstien ryddet hvorefter der kommer sneplov på vejen og kaster cykelstien til med sne SÅ FLOT 🙄
Jørn S, 06-12-2021 16:06:18

Lige en kommentar til snerydning på Viborgvej A16. Først forsøges cykelstien ryddet hvorefter der kommer sneplov på vejen og kaster cykelstien til med sne SÅ FLOT 🙄
Jørn S, 06-12-2021 16:05:49

Randers kommune vasker hænder og vil ikke stå til ansvar for dårlig snerydning af de veje som de har pligt til at holde
Det er sørgeligt at det er blevet sådan
Martin , 06-12-2021 15:39:41

Et er den dårlige rydning af vejene, men at man promoverer sig som: "RANDERS CYKELBY" er da vist at omgåes sandheden meget lemfældigt, med dårlige forhold for cyklister. Dårlige cykelstier og dårlig rydning. En farce af dimensioner!
John Madsen, 06-12-2021 15:08:29

RANDERS KOMMUNE - dette er det værste makværk i mands minde!
Det er ubegribeligt, at kommunens politikere tror, at folk rundt om i byerne uden for Randers holder sin mund, bare der kommer en traktor med ‘fejeblad’ kørende hen ad vejen én gang!
I dag har der sørme også været en traktor på vejen, men med ‘fejebladet’ løftet højt.
Dog blev der strøet salt hen ad den lukkede vej, men ikke på tilbageturen.
Vi har boet her i 44 år og har aldrig, mens det hed PURHUS KOMMUNE, haft grund til at klage over noget som helst!
Men siden kommunesammenlægningen i 2007 kan vi, der har boet her i mange år se, at de fine serviceydelser vi fik for vore skattekroner støt og roligt er gået ned ad bakke!
Det er under al kritik og RANDERS KOMMUNE burde skamme sig, at levere sådan noget sjusk!
Alle skatteydere har krav på ordentlig service i HELE kommunen og ikke kun i Laksetorvets nærområde!

Alis Skjødt Nielsen, 06-12-2021 13:32:44

ELENDIG (manglende) SNERYDNING!! Det er med liv og lemmer på højkant at færdes, både i, og udenfor Randers!!!
Som buschauffør kan man ikke passe sit job uden at skade bussen, andre biler eller passagere som falder ned af sæderne!!
FØJ for en OMMER, Randers kommune!!!😡
Carsten Hansen, 06-12-2021 11:52:13

At Randers kommune fedter med snerydningen er der ingen tvivl om, men lige så galt står det til på fortovene.
Både private og firmaer gider ikke at rydde sne.
Gå fx en tur ad Mariagervej. Master bowl har en fin ryddet og tør parkeringsplads, men fortovet er en glidebane af is. Længere ude ligger FJ Biler. Sælger dyre biler som fx Alfa Romeo og Jeep. Men snerydning ? Det har de ikke råd og tid til.
Blot for at nævne et par stykker...
Claus Nissen, 06-12-2021 11:14:25

Det er det glade vanvid ingen tvivl om det!!! Men sådan er det efterhånden i Randers kommune, pengene skal postes i prestige projekter, og borgerne er ligegyldige bare politikerne får liv Tim at klippe røde snore. Næste gang der kommer sne skulle man måske forsyne sneplovene med rødesnore, så ville hele byrådet løbe rundt efter dem!
Niels Ebbesen, 06-12-2021 10:38:49


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder