Annonce
Del på Facebook   Print siden

Indvielse af ny cykelbro

Torsdag 7. juni 2012 kl. 16:49

Indvielse af ny cykelbro

Indvielse af ny cykelbro
Søndag den 10. juni på Dansk Cyklistforbunds ”Store Cykeldag” bliver en ny bro til cykler og gående over Nørreå indviet. Langå Miljøgruppe har været initiativtager til at opføre broen, og søndag overdrager de officielt broen til Randers Kommune.

Broen bliver i fremtiden et vigtigt bindeled på en kommende regional cykelsti, der går fra Randers via Silkeborg til Horsens. Det er derfor en glad formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune, Kasper Fuhr Christensen, der indvier broen:

”Jeg ser frem til at indvie den nye bro, der om et par måneder gør det muligt at kunne cykle hele vejen fra Randers til Horsens. Langå Miljøgruppe har lavet et stort arbejde med at få projektet til at lykkes. Som repræsentant for Randers Kommune er jeg meget taknemmelig for at modtage broen,” udtaler Kasper Fuhr Christensen.

Bro giver mere bevægelse
Langå Miljøgruppe samler cyklister op tre forskellige steder søndag den 10. juni, for derefter i samlet flok at cykle til indvielsen af den nye bro. Kasper Fuhr Christensen, der er cykelambassadør for Randers Cykelby, låner en mountainbike af Cykelbyen og slutter sig til feltet ved Randers Regnskov:

”Det er dejligt at kunne indvie en ny cykelbro på Store Cykeldag. Randers Cykleby arbejder for at få endnu flere randrusianere op på cyklerne. Denne bro og den nye cykelsti, der åbner i eftersommeren, giver endnu flere mennesker muligheder at få at bevæge sig mere i smuk natur til gavn for sundheden og miljøet,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Ny bro på historisk fundament
En stor kran løftede mandag den 4. juni cykelbroen på plads. Broens fundament er støbt ovenpå gamle piloteringspæle fra den gamle jernbanebro, der lå på stedet fra 1862 til 1936:

”Det er helt fantastisk at denne bro endelig er blevet færdig. Vi har arbejdet på projektet i fire år, og vi glæder os til, at vi snart kan cykle på en grøn rute væk fra bilerne i et rent miljø. Vi håber, der kommer rigtig mange på søndag, der vil være med til at fejre denne nye bro,” siger Leif Mårtensson fra Langå Miljøgruppe.

Miljøgruppen er bygherre på projektet, og det er Nordea-fonden og LAG Randers, som har støttet broen økonomisk. Broen har kostet knap en million kroner.

Indvielsen sker søndag den 10. juni klokken klokken 11 med taler, kaffe og lagkage

Randers Kommune arbejder ihærdigt på at gøre cykelstien fra Randers til Horsens færdig, og regner med at kunne indvie ruten til august /september 2012. Indtil den er færdig, må cyklister færdes på strækninger på eget ansvar, da sikkerheden endnu ikke er i orden. Stien mangler rækværk og afskærmning over broer og veje, samt det øverste slidlag på selve stien.

Fakta
* De tre opsamlingssteder, søndag den 10. juni er:
* Kl.10.00 Langå Stadions P-plads ved Væthvej
* Kl.10.30 Stevnstrup Stationsvej ved jernbaneoverskæringen
* Kl.10.30 Randers Regnskov.

Foto: Formanden for Miljø- og teknikudvalget, Kasper Fuhr Christensen, er steget på cyklen. Her ses han sammen med den styregruppe, som har arbejdet med at få cykelbroen opført. Gruppen er bestående af entreprenør, broproducent, Langå Miljøgruppe og ansatte hos naturforvaltningen i Randers Kommune. Fotograf: Kenneth Lemvig Sørensen, Randers Kommune.

Husk at "synes godt om" BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook - KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder