Annonce
Del på Facebook   Print siden

Indbrudstallene daler – bare ikke i Randers

Randers
Lørdag 16. oktober 2021 kl. 19:00

Indbrudstallene daler – bare ikke i Randers
I Randers er indbruddene steget med 42 % fra tredje kvartal af 2020 til tredje kvartal af 2021. Grafik: Verisure


Af Carina Kondrup

Indbrudstallene daler – bare ikke i Randers

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er indbrudstallet dalet med 12,5 % på landsplan, når man sammenligner tredje kvartal af 2021 med samme periode sidste år. Det gælder bare ikke for Randers Kommune. Her er indbruddene steget med 46 %.

Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag den 14. oktober nye indbrudstal for tredje kvartal af 2021. Og tendensen er tydelig: Sammenlignet med samme periode sidste år er indbrud i private beboelser faldet med hele 12,5 % på landsplan.

Det er en meget positiv udvikling – men i Randers Kommune står det anderledes til. Her har indbrudstyvene nemlig haft mere travlt, end de havde for et år siden:

I tredje kvartal af 2020 blev der begået 85 indbrud i private hjem, mens det tal i år ligger på 124 indbrud. Det svarer til en stigning på 46 %.

Svært at gisne om årsagen
- Det er svært at forklare, hvorfor indbrudstallet i netop Rander Kommune er steget her i tredje kvartal. Det kan have noget at gøre med genåbningen af landet koblet sammen med mindre hjemmearbejde, hvilket tyvene i Randers udnytter. Det kan også være et uheldigt tilfælde, lyder det fra Johnny Dupont, sikkerhedsekspert i alarmselskabet Verisure.

Han kommer her med sine bedste tip til indbrudssikring, hvis du som boligejer vil gøre dit for at optimere sikkerheden derhjemme:

1. Aflås hjemmet forsvarligt

Husk at låse forsvarligt efter dig, når du forlader hjemmet. Lås alle døre og vinduer – også på 1. salen. Det lyder simpelt, men har en kæmpe betydning.

2. Få hjemmet til at se beboet ud

Du kan gøre dit hjem mere sikkert ved få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme. Det kan du bl.a. gøre ved at simulere liv gennem tændt elektronik, evt. ved brug af en timer, og ved at få det til at se rodet ud både inde og ude.

3. Bed naboerne om hjælp

Du og dine naboer kan hjælpe hinanden til den gode indbrudssikring. Vær vagthunde og simulér liv hos hinanden, når I er på weekendture eller ferie. I kan bl.a. tømme hinandens postkasser og parkere i hinandens indkørsler.

4. Gør dit hjem og dine værdier mindre attraktive

Endnu et vigtigt led i indbrudssikringen er at gøre tyvekosterne både svære at anskaffe og svære at afsætte for tyven. Du kan anskaffe dig en værdiboks og gemme vigtige ejendele væk for tyven, når du er væk i længere perioder.

5. Vær opmærksom på uregelmæssigheder omkring boligen

Husk at holde øje med selv små uregelmæssigheder omkring boligen. Sørg for at fjerne affald, sten, cigaretter og lignende på din grund. Henkastet affald kan være indbrudstyvens forsøg på at teste, om du er hjemme til at rydde det op. Ser du tegn på markeringer, såsom et mærke på postkassen, bør du fjerne dem straks.



6. Gør det svært for tyven

Lås værktøj og redskaber inde, så tyven ikke kan bryde ind ved hjælp af disse. Desuden kan du klippe hækken, så tyven ikke kan gemme sig, og sikre dine døre og vinduer med forstærkede dørkarme, solide låse, sikkerhedsbeslag og evt. tremmer på kældervinduerne.

7. Skab et sikkert nabolag

Det er vigtigt, at man som naboer står sammen om indbrudssikringen. Det kan I gøre ved at være synlige i lokalområdet, vedligeholde fællesarealer og gøre hinanden opmærksomme på eventuelle indbrud i området.

8. Skab opmærksomhed om indbrudstyven

Indbrudstyve begår sig helst ikke i rampelyset. Derfor er det en god idé at anskaffe sig bevægelsessensorer, der tænder det udendørs lys på både forsiden og bagsiden af huset.

9. Send ikke en invitation til indbrud

Indbrudstyve er nemme at friste. For at undgå indbrud er det derfor vigtigt ikke selv at lokke tyvene til. Det kan du gøre ved ikke at annoncere ferie og weekendture på sociale medier.

10. Anskaf en alarm

En tyverialarm med direkte forbindelse til en vagtcentral er endnu et godt middel i indbrudssikringen. Dermed er du sikker på, at politiet bliver alarmeret, og at der bliver sendt en vagt til din adresse, hvis en tyv alligevel beslutter sig for at bryde ind i dit hjem.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder