Annonce
Del på Facebook   Print siden

Her er Programmet til RANDERS:DOX 2021

Randers
Søndag 19. september 2021 kl. 17:00

Her er Programmet til  RANDERS:DOX 2021

Af Carina Kondrup

Her er Programmet til RANDERS:DOX 2021

Den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX rykker til Randers med en minifestival i dagene 11.-15. oktober. Som det eneste sted i Østjylland kan Randers byde velkommen til den kendte filmfestival fra København.

I de sidste par år har der via Den Vestdanske Filmpulje været flere store filmprojekter i Randers Kommune. Og som en spirende filmby skal Randers naturligvis have sin egen filmfestival. Derfor har Randers Bibliotek, Underværket og Randers Eventsekretariat for tredje gang slået sig sammen med CPH:DOX for at præsentere en håndfuld nye dokumentarfilm af høj kvalitet til den favorable pris af 45 kroner pr. billet.


Åbningen foregår på Underværket den 11. oktober kl. 19 med den danske film 'Min bror, mit hjem'. Filmen følger de to unge afghanske flygtningebrødre Popal og Darmal, der er blevet genforenet i Danmark. Popal har for længst fået asyl i Danmark og er en fighter med masser af drømme for fremtiden. Darmal derimod er ny i landet, tung om hjertet og usikker på sin fremtid. Da Darmal får afslag på asyl, smuldrer brødrenes drøm om en fælles fremtid.

Dagen efter viser Underværket filmen 'Solutions', der følger en gruppe af verdens førende forskere, når de under 10 dages isolation tager kampen op for at udvikle faktiske løsninger på tidens mest akutte problemer - og der er nok at vælge mellem. De kommer fra alle grene af videnskaben og repræsenterer miljø, økonomi, demokrati, sociale medier, uddannelse og kunstige teknologier.

Torsdag den 14. oktober byder RANDERS:DOX på en visning i Langå Kulturhus. Det er den canadisk-franske 'The Gig is up', der sætter fokus på den nye platformsøkonomi, hvor apps og højteknologiske robotter forandre arbejdsmarkedet. Filmen tager os på en rejse fra Frankrig, USA og Kina til Nigeria. Førende tech-eksperter gør os samtidig klogere på både psykologi og datamønstre i denne verden, og giver ligeledes et bud på fremtidens arbejdsmarked, hvis ikke vi siger fra i tide.

På Randers Bibliotek bliver der under to visninger sat fokus på unge og identitet. 'Klub Kranium' følger danske Josephine og hendes venner, der iklæder sig kranier, vild makeup og tårnhøje hanekamme. Samtidig prøver de at leve et almindelig liv i en jysk provinsby. Imens den svenske film 'Gabi' sætter fokus på det at føle sig hjemme i sit eget køn - eller mangel på samme. Selv som barn mener hun ikke, at der er forskel på drenge og piger, og som årene går føler hun sig mindre og mindre hjemme i de to køn.

RANDERS:DOX-biografen er åben for alle. Stemningen og indretningen lægger op til hygge med venner eller familien i cafébiografens mørke. Bagefter har I rigelige med vitaminer til en god samtale om filmenes temaer. For de 45 kroner, som en billet koster, vil der være en lille forfriskning. Spilletider og -steder kan sammen med en nærmere beskrivelse af de fem film ses på hjemmesiden www.randersdox.dk hvor det også er muligt at købe billet.

Randers og otte andre kommuner rundt omkring i Danmark har i år meldt sig på banen og indgået et samarbejde med CPH:DOX. Gennem sparring og tæt dialog med lokale kulturinstitutioner har CPH:DOX og de deltagende kommuner sammensat et program, der er skræddersyet til de enkelte visningssteder.

"Jeg er enormt glad for de mange samarbejdsaftaler, vi nu har fået etableret rundt omkring i landet. Vi oplever en kæmpe interesse for dokumentarfilm i disse år. Danskerne efterspørger ny viden, fordybelse og nye perspektiver på vores fælles virkelighed. Og det kan dokumentarfilmen levere. Vi håber, at det gode samarbejde kan udbygges og gøres endnu stærkere i de kommende år," siger kunstnerisk direktør for CPH:DOX, Niklas Engstrøm.

CPH:DOX blev grundlagt i 2003. Det er er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder