Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere muligheder for at få børn influenzavaccineret på vej

Corona
Mandag 29. november 2021 kl. 14:00

Flere muligheder for at få børn influenzavaccineret på vej
Foto: Sundhedsstyrelsen


Af Carina Kondrup

Flere muligheder for at få børn influenzavaccineret på vej

Børn har siden 1. oktober kunnet blive vaccineret mod influenza hos deres praktiserende læge. Nu kan apoteker og private vaccinationsklinikker også vaccinere børnene, også uden tidsbestilling og uden for almindelig arbejdstid.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn på 2-6 år bliver vaccineret mod influenza. Vaccinen gives som næsespray med et pust i hvert næsebor.

På nuværende tidspunkt er knap 24 % af børnene i den pågældende aldersgruppe vaccineret mod influenza, men Sundhedsstyrelsen håber, at mange flere forældre vil tage imod tilbuddet.

”Vi opfordrer til, at man som forælder får sit barn vaccineret så hurtigt som muligt. Så er barnet godt beskyttet, inden influenzasæsonen for alvor rammer os. Derfor gør vi det så nemt som muligt for forældre at få deres børn vaccineret,” siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Børn kan fortsat blive vaccineret hos egen læge, hvis forældrene foretrækker det.

Anbefalingen om, at børn bliver vaccineret, udspringer af et ønske om at beskytte både børnene selv og deres familier mod influenza, herunder særligt sårbare slægtninge og helt små søskende. Risikoen for at få komplikationer efter influenza er nemlig størst hos børn under 2 år og især hos de mindste under 6 måneder.

Børn bidrager også i høj grad til at sprede influenzasmitten i samfundet, og jo flere vaccinerede børn, jo bedre kan vi inddæmme smitten og dermed beskytte sårbare borgere mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

”Det er vigtigt at forebygge så meget influenza som muligt. Vi står over for en hård vinter, der vil presse sygehusene, både på grund af den fortsatte COVID-19 epidemi, der nu igen er blusset op, og på grund af det sæsonbestemte pres med både flere luftvejsinfektioner og anden akut sygdom i de kolde måneder, som sygehusene altid oplever,” forklarer Bolette Søborg.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder