Annonce
Del på Facebook   Print siden

Borgere med handicap får også vind i håret

Randers
Torsdag 16. januar 2020 kl. 13:00

Borgere med handicap får også vind i håret


Vind i håret, hyggeligt samvær og glæde i hverdagen. Det er opskriften, når cykelpiloter og borgere med handicap tager på cykeltur sammen i Randers.

Randers Kommune samarbejder med frivillige cykelpiloter fra foreningen Cykling Uden Alder om at arrangere cykelture for borgere med handicap. Turene er meget populære blandt brugerne af dagtilbuddet og beboerne i Lene Bredahls Gade - selv når det regner:

"Det er dejligt at komme ud og opleve lidt. Jeg mærkede jo slet ikke regnvejret, jeg sad tørt og godt i rickshawen," siger Hanne Lykke, bruger af dagtilbuddet i Lene Bredahls Gade.

"Det er godt at se Randers by, for jeg kan ikke se Randers by gennem mit vindue i lejligheden. Jeg synes det er fedt, at der kommer frivillige og cykler," fortæller Claus Rasmussen, beboer i Boligerne.

Turene varer mellem en og to timer, og for de frivillige cykelpiloter er turene det hele værd:

"Det er en rigtig god oplevelse, for man kan se, at man gør en forskel. Vi bliver mødt med smil fra beboerne, og man kan se glæden stråle ud af deres øjne. Vi får tit at vide, at cykelturen er ugens højdepunkt, og de glæder sig. Man kan blive grebet af det og afhængig af det som pilot," fortæller Tonny Christensen, som har været cykelpilot i fem år.

Cykelpiloterne tager borgere på tur hele året rundt og turene er så populære, at der er mangel på frivillige piloter, fortæller Tonny Christensen:

"Vi er den by i Danmark, der kører flest ture pr cykel, og vi kunne køre endnu flere, hvis vi havde flere frivillige. Der er nogle ture, der ikke bliver kørt, fordi vi ikke er nok."

Godt samarbejde om et værdifuldt tilbud til borgere med handicap
Randers Kommunes samarbejde med cykelpiloterne betyder, at borgere med handicap kan blive hentet i deres hjem på bostederne for at komme ud at cykle. Det er et samarbejde, som Randers Kommune sætter pris på:

"Hver dag bliver jeg imponeret over de dygtige frivillige, som kommer og cykler med borgerne. De gør et stort stykke arbejde, og de bringer så meget glæde og gode oplevelser ind i borgernes hverdag. Vores samarbejde med cykelpiloterne er det hele værd," fortæller Mette Birkmose Christensen, aktivitets- og fritidskoordinator i Randers Kommune.

Randers Kommune bruger blandt andet tid på at søge fondsmidler, vedligehold af cykler, booking af ture, rekruttering af frivillige cykelpiloter og oplæring.

De frivillige cykelpiloter er en del af den landsdækkende forening Cykling Uden Alder. Foreningen har tilknyttet over 4000 frivillige piloter i over 70 kommuner.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder