8 medaljer til Randers Roklub.


Fredag 16. april 2021 kl. 14:00

8 medaljer til Randers Roklub.
Oliver Bach med de mange medaljer


.
8 medaljer til Randers Roklub.

Oliver Bach, Anne Maja Bentsen og Line Ulstrup har i februar og marts deltaget i 3 ergomesterkonkurrencer.

Oliver har roet sig til 7 medaljer, 2 guld og 5 sølv og Anna Maja 1 bronze medalje. Line har også fået fine placeringer, men er ny roer.

Alt er foregået virtuelt og konkurrencerne måtte foregå hjemme i garagen. Alle 3 har hele vinteren igennem trænet flittigt – udendørs i alt slags vejr eller alene i ergometer. Der har været mange timers træning og det har været træning hver dag. Normalvis har roerne haft mulighed for at deltage i regattaer rundt omkring i Danmark, men ikke denne vinter.

Medaljehøsten viser et meget tydeligt billede på, at man ikke udvikler sig eller kommer særlig langt uden træning, flid og vedholdenhed.

Sidste stævne var Open Nordisk mesterskab. Der var rigtig mange deltagere i alle grupper. Der blev roet 2000 m og 200 m sprint.

Oliver roede i tiden 6.48.1 som rakte til en sølvmedalje, kun slået af en svensker med 1 sekund. I sprint blev det også til sølv i tiden 33,1. Nr. 1 roede 1,5 sek. hurtigere. Der var 22 unge der deltog fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne.

Line Ulstrup fik en fin placering ved Nordisk mesterskab som nr. 5 i tiden 8.05.4 og i sprint i tiden 0.40.1. Hun sin personlige rekord i løbene.

Anna Maja deltog ikke i Nordisk mesterskab, men fik bronze til Jysk mesterskab.

P.g.a. corona skulle roerne selv printe diplomerne ud. Medaljerne blev sendt til klubben. Der blev de uddelt i påsken.

"Rigtig flot roet af dem alle – og i øvrigt også af de andre unge roere fra Randers Roklub. Der er ikke megen tid til hvile – og de unge har været på intensiv ro-træning på vandet i Hadsund roklub her i påsken med DFfR’s ungdomslandstræner.
Nu står den så på endnu mere flid og træning i Randers. Det bliver spændende at følge dem," fortæller Randers Roklub



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.