Annonce
Del på Facebook   Print siden

20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken

Randers
Lørdag 18. september 2021 kl. 16:00

20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken
Foto: Orskov Foods


Af Carina Kondrup

20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken

En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Danmarks største mosteri Ørbæk Mosteri på Fyn lancerede i 2016 æblemosten "Årets Ævlerov". En most bestående udelukkende af æbler fra danskernes private haver. På 5 år har danskerne ifølge Ørbæk Mosteri hos Orskov Foods reddet 1.861 tons eller ca. 20 millioner haveæbler fra kompostbunkerne og sørget for, at æblerne er blevet omdannet til 1.582.132 liter af "Årets Ævlerov".

De seneste 5 år har Ørbæk Mosteri taget imod ca. 6.200 biler fyldt med glade danskere og deres i gennemsnit 300 kg æbler fra haven. Haveæblerne har mosteriet efterfølgende presset til "Årets Ævlerov" og gennem årene er 75 lastbiler fyldt med den særlige æblemost blevet afsted mod REMA 1000 og retur til forbrugerne. I efteråret 2020, da samarbejdet blev udvidet med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, tog Ørbæk Mosteri imod 363 tons æbler fra danske haveejere. Æblerne blev til 316.084 liter "Årets Ævlerov ", som siden er blevet solgt i REMA 1000-butikker over hele landet.

Hos Ørbæk Mosteri er der stor begejstring over danskernes involvering:

"At danskerne de seneste 5 år har samlet og afleveret op mod 20 millioner haveæbler viser, at der er en lyst til at involvere sig i sine fødevarer og samtidig holde fast i gode, gamle traditioner" siger salgschef i Ørbæk Mosteri, Jesper Dalskov-Rasmussen og fortsætter:

"Lige siden mosteriet åbnede i 1938 har man kunne få presset sine æbler til most hos os. 'Årets Ævlerov'-mosten er blevet ganske populær blandt danskerne, og er ofte udsolgt kort efter den lander på hylderne hos REMA 1000. Derfor kan jeg også kun opfordre endnu flere danskere til at rede endnu flere gode haveæbler."

Også hos Stop Spild Af Mad er glæden over de mange reddede haveæbler stor:

"At danskerne har reddet 20 millioner haveæbler fra at ende i kompostbunken er rigtigt godt gået. For selvom æb ler går ikke til spilde i naturen på samme måde som madspild i husholdningerne gør, så viser det, at danskerne tager aktiv del i klog udnyttelse af naturens ressourcer. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde og er spændte på at se, hvor mange æbler, der bliver reddet i år," siger stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad, Selina Juul.

Allerede fra den 20. september kan danskerne komme med deres haveæbler til Ørbæk Mosteri på Fyn og få dem byttet til lækker dansk æblemost. For hver 10 kilo æbler får man 1 liter æblemost retur. Udover at sikre, at æblerne bliver til most frem for kompost, så støtter "Årets Ævlerov"-mosten også Stop Spild Af Mad's fortsatte arbejde i kampen mod madspild. "Årets Ævlerov" 2021 er på hylderne i REMA 1000 fra oktober i år – så længe lager haves.

Den 29. september i år fejres der årlig National Madspildsdag, som er en del at FN's Internationale Madspildsdag (United Nations Int ernational Day of Awareness of Food Loss and Waste IDAFLW). Stop Spild Af Mad deltager i National Madspildsdag med flere spændende aktiviteter i løbet af hele september, hvor lancering af "Årets Ævlerov" 2021 er også en del af det.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder