Politik
Minimumsnormeringer er vejen frem, det har corona-krisen vist os
Læserbrev af Rosa Lykke Yde, Medlem af Randers Byråd for SF Randers. Gammel Randersvej 2, 8990 Fårup.
Virkeligheden er, paradoksalt nok, at på baggrund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er forholdene for børnene, på mange måder, langt bedre end før krisen.
I forbindelse med genåbningens første fase, har man nemlig sørget for ekstra personale mange steder. Samtidigt er langt fra alle børn startet op endnu. Det betyder, at der lige nu er flere voksne til skabe plads og rum og til at understøtte det enkelte barn. Strukturen med mindre børnegrupper er også med til, at skabe en bedre pædagogisk praksis for de børn, som har sociale, motoriske eller sproglige udfordringer. Rammerne giver mere ro.
Så i en tid, hvor vi holder afstand til hinanden, betyder flere voksne, færre børn og inddeling i mindre børnegrupper langt mere tid til nærvær for alle børn. Der er mulighed for at etablere de rammer, der skal til for god leg, læring, udvikling og trivsel.
De mange dygtige pædagoger og medhjælpere har længe gjort opmærksom på, at de render for stærkt og ikke har kollegaer nok. Vi har set, forældrene gå på gader og stræder i kampen for voksne nok til børnene. I SF har vi stået side om side med dem. Det vil vi fortsætte med, ind til minimumsnormeringerne er virkelighed på enhver daginstitution i landet.
Vi er mange, der har sagt det længe, men nu står det lysende klart for enhver. Minimumsnormeringer er vejen frem. Vi skal give børnene ret til voksne nok.
Læs også: