Annonce
Del på Facebook   Print siden

Minihjælpepakke på vej til forsamlingshuse

Randers
Mandag 8. juni 2020 kl. 08:00

Minihjælpepakke på vej til forsamlingshuse


Forsamlingshuse og foreninger i Randers Kommunes landdistrikter er gået glip af store indtægter i forbindelse med coronakrisen. Landdistriktsudvalget er klar med forslag om støtte til dem, der er økonomisk trængt på grund af mange aflysninger.

Aflyste bryllupper, konfirmationer, studentergilder og runde fødselsdage - kalenderen for foråret 2020 har været præget af tykke streger over planlagte festlige sammenkomster. Det er en udfordring for beværtninger i hele landet, men også de lokale forsamlingshuse er hårdt ramt af coronakrisen.

"Vi har forhørt os hos foreninger med forsamlingshuse, og tilsammen har de mistet mange indtægter som følge af coronakrisen. Derfor er vi klar med en minihjælpepakke via landsbypuljen," siger Lars Søgaard, formand for landdistriktsudvalget i Randers Kommune.

"Der er 760.000 kr. tilbage i landsbypuljen til 2020, og det er vores hensigt, at hovedparten kan bruges til at sikre foreningernes muligheder for at spille en aktiv rolle i lokalsamfundene," understreger formanden.

Landdistriktsudvalget vedtog beslutningen d. 20. maj 2020, og byrådet i Randers Kommune behandler sagen mandag d. 15. juni 2020.

Fokus på fællesskabet
På grund af de mange aflysninger af arrangementer i foråret, har flere foreninger mistet det økonomiske overskud til at afholde nye aktiviteter, sætte gang i renoveringer og foretage løbende vedligehold af fælleshusene. Det skal minihjælpepakken lave om på.

"Vi har fokus på at få gang i faciliteter og aktiviteter, som styrker fællesskabet i lokalområderne, når coronasituationen igen giver mulighed for det," siger Anne Hjortshøj, næstformand i landdistriktsudvalget.

Såfremt byrådet godkender forslaget fra landdistriktsudvalget, vil udvalget efter sommerferien 2020 nedsætte retningslinjer for ansøgninger om del i puljen. Informationen bliver sendt direkte til foreninger med forsamlingshuse og bliver desuden tilgængelig på Randers Kommunes hjemmeside.

Man kan læse mere om Randers Kommunes landdistrikter og landsbyer på kommunens hjemmeside: https://www.randers.dk/udvikling-by-og-land/






© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder