Politik

Mine spørgsmål til Midttraffik m.fl. om 918X

Redaktion
Af Redaktion 7. august 2021

.
Af: Rasmus Bøgh Vinther Byrådskandidat Beboerlisten

Som opfølgning på mine tidligere stillet spørgsmål skal jeg hermed spørge om følgende.

1. Har høringssvarene haft effekt på ruteplanlægningen af 918X?

I en mail fra Poul Masud af d. 19 Juli fremgår det at Midttrafik behandler alle høringssvar ens. Uanset antal. Dette må betyde at hvis et høringssvar er godt begrundet kan det have indflydelse på udformingen af ruteplanen, også selvom der ikke har været mange høringssvar.
Derfor er det relevant at se hvordan Midttrafik har behandlet det ene høringssvar man modtog på selve 918X nedlæggelsen.

2. Mener Midttrafik virkeligt at ekstra afgange opvejer serviceforringelsen ved markant længere transporttid?

3. Har Midttrafik forventinger om, at antallet af passagerer samlet set vil falde ved den nedlæggelse når man har forringetserviceniveauet?

4. Hvorfor skal bestyrelsen eller repræsentantskabet i Midttrafik ikke godkende eller høres ad i forbindelse med Midttrafiks vigtigste papir for selve driften?

Det virker underligt at den øverste myndighed intet har at sige i forhold til Midttrafiks serviceniveau.

5. Finder Midttrafik det kritisabelt at man ikke ved hvad selve nedlæggelsen af ruten sparer/koster dem?

6. Midttrafik har også begrundet nedlæggelsen med at man ikke ønsker parallel kørsel, men der er stadig parallel kørsel?

Fx. om morgenen hvor der er afgange kl. 6:10 – 6:15 – 6:25 – 6:30 – 6:40 – 6:50 og kl. 7:00. Med andre ord så er der altså tydeligvis stadig parallel kørsel hvilket Midttrafik har fundet problematisk

Derudover skal jeg bede om aktindsigt i de høringssvar der er blevet sendt til Midttrafik i høringsperioden vedrørende nedlæggelsen af bus 918X. Dette tæller høringssvarene fra
115 (4 høringssvar)
118 (4 høringssvar)
918X (1 høringssvar)
i alt 9 høringssvar bedes der om adgang til at læse.

Samtidig skal jeg også bede om at få adgang til at se hvordan Midttrafik har håndteret høringssvarene internt samt den faglige behandlingen af indholdet af høringssvarene.