Nyheder

Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager

.Af: redaktionen Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager Mere end 200 politikere, virksomheder og organisationer fra mere end 30 europæiske lande vil være samlet i Mariager til Political Festival of Europe, det første Europæiske Folkemøde, fra den 25. til den 28. august. Byen lukkes for normal trafik og gaderne fyldes af […]

Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager
14. august 2022
Af Redaktion

.
Af: redaktionen

Mindre end to uger til kick-off: Europa mødes i Mariager

Mere end 200 politikere, virksomheder og organisationer fra mere end 30 europæiske lande vil være samlet i Mariager til Political Festival of Europe, det første Europæiske Folkemøde, fra den 25. til den 28. august. Byen lukkes for normal trafik og gaderne fyldes af demokratiske samtaler, oplevelser og musik.

For første gang så længe nogen kan huske, er der samlet mere end 12 europæiske ambassadører og ambassaderepræsentanter i den samme lille by i Jylland indenfor fire dage. De får selskab af en række udenlandske og danske ministre med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i spidsen.

De mange debattører skal bruge deres energi på at møde borgere og debattere utallige vigtige emner inden for europæisk politik. På de seks officielle debatscener vil mere end 130 politiske events finde sted, hvor der primært tales om emner indenfor syv hovedtemaer, nemlig business, demokrati, klima, kultur, sundhed, teknologi, og udenrigspolitik.

Til Political Festival of Europe er der desuden besøg af langt over 30 danske og europæiske politikere fra Europa-Parlamentet, nationale parlamenter, regionale råd og byråd. De suppleres af de respektive danske og europæiske partiers organisationer, såsom ALDE-partiet og S&D-gruppen.

Telte og andre arrangører
Som til andre folkemøder vil gaderne i Mariager være fyldt med telte, hvor organisationer, partier og virksomheder vil have deres egne programmer. Nogen vil sågar bruge veterantogvognene på havnen.

Under det Europæiske Folkemøde, arrangerer Mariager Skole Børnenes Folkemøde med et spækket program ved siden af Saltcenteret i Mariager, og i Mariager Kirke er der både gudstjenester og koncerter suppleret med hyggelige arrangementer i klosterhaven.

Derudover har Mariagerfjord Kommunes biblioteker, kulturforvaltning og ungdomsskole lavet et spændende program, der tæller alt fra fællessang, rytmekor og quiz på gaderne til vandaktiviteter ved Danmarks smukkeste fjord.

Kulturelle oplevelser
Imellem alle begivenhederne og mødet med de mange mennesker, så skal der også mad og drikke til. Pust ud med en kold øl, og besøg de lokale restauranter, madboderne eller foodtrucks for at smage på både det danske og internationale køkken. Fredag og lørdag i dagtimerne kan der nydes musik og kulturelle oplevelser på Performance Stage, og om aftnerne er der gratis koncerter på Europe Stage og søndag formiddag er der morgensang og koncert kl. 12.30.

I løbet af de næste to uger vil der komme regelmæssige meddelelser om de enkelte events, partnere og debattører, og alt kan følges på www.pfoe.org eller på sociale medier, #PFOE2022 og i det månedlige nyhedsbrev.

32-årig mand idømt forvaring for drab i Randers

Læs også: 32-årig mand idømt forvaring for drab i Randers