Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mindeord

Dødsfald
Tirsdag 9. juni 2020 kl. 12:56

Mindeord


Hovedformand Finn Christiansen på vegne af Vorup Frederiksberg Fodboldklub:

Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om, at Svend-Aage Mortensen er afgået ved døden den 01.06.20. Med hans død har vi har mistet en Vorup FB ildsjæl af de sjældne.

Han har sat sit præg på det meste. Han har nærmest været synonym med klubbens blå farve igennem de forgangne 55 år.

Svend-Aage Mortensen er født d. 30. juli 1936, og begyndte sit frivillige arbejde i Vorup FB, da han var 30 år gammel, som kasserer for Old boys afdelingen.
I samtlige 55 sæsoner siden da, har Svend-Aage været tilknyttet klubben. Han har haft forskellige poster, primært i den administrative afdeling. De sidste 30 år har han været tilknyttet håndboldafdelingen - både som sekretær, kasserer og administrerende formand. Fra 2004 og frem til nu var han endvidere kasserer for Hovedforeningen.
Svend-Aages engagement i klubben er enestående og hans CV taler for sig selv. I en meget lang årrække, har han været en af de mest fremtrædende personer hos Vorup FB. Han har ydet en stor indsats og været en af drivkræfterne bag foreningens virke. Uden hans arbejdsiver og grundighed på det administrative område, kunne en forening som vores ikke bestå.

Han var en del af den generation, der står vagt om de værdier, der er med til at skabe et klubfællesskab. Han satte en ære i at gøre klubben til et sted, hvor sammenhold og fællesskab fik lov til at gro. Det kendetegnede Svend-Aage at alle skulle høres og at klubben skulle agere ordentligt overfor alle.

Svend-Aage havde sin gang på kontoret, hvor han hver torsdag gennemgik og godkendte klubbens udgifter. Dette blev altid gjort meget grundigt for at sikre klubbens økonomi.
Som person kan han uden tvivl beskrives som glad og behagelig. Han var dygtig og han var meget vellidt i Vorup FB.

I 1981 blev han årets leder i Vorup FB og i 2009 modtog han SIKR´s rejselegat. Samme år blev han æresmedlem i Vorup FB. I 2014 Var det Jydsk Håndbold Forbunds tur til at udsende hæder da han modtog JHF´s sølvnål. Den sidste hæder tilfaldt Svend-Aage i 2016 da han blev kåret som årets leder i Randers af SIKR. Hans CV er langt og et billede på, hvor stor en del af klubbens ånd, vi har mistet. Se hans CV her: http://www.vorupfb.dk/touch/?side=250.

Vores tanker går til hans efterladte: hans hustru Nete, børn, børnebørn, oldebørn og øvrig familie - vi er beærede over, at de i så mange år har villet dele ham med os.

Æret være Svend-Aage Mortensens minde.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Dødsfald

Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Asferg
Dødsfald i Asferg
Dødsfald
Dødsfald i Øster Tørslev
Dødsfald i Øster Tørslev
Dødsfald
Dødsfald i Langå
Dødsfald i Langå
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Dødsfald i Randers
Dødsfald i Randers
Dødsfald
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder