Erhverv
Millioner af danske juletræer sendes ud i verden – kontrollører tjekker for skadedyr og jord
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har siden slutningen af oktober kontrolleret eksporttræer til lande uden for EU, så uønskede insekter og plantesygdomme ikke følger med.
Der bliver igen i år sendt store mængder danske juletræer til udlandet, og det kræver grundige tjek, før træerne kan krydse grænserne til lande uden for EU. Derfor har Landbrugs- og Fiskeristyrelsens plantesundhedskontrollører siden slutningen af oktober været i gang med at kontrollere de juletræer, der skal eksporteres.
Ifølge tal fra Danske Juletræer blev der i 2024 eksporteret 9,3 millioner juletræer fra Danmark. Træerne endte både hos nabolande som Tyskland og Storbritannien og i mere fjerne destinationer som Vietnam og Hong Kong.
Kontrol for sygdomme, jord og insekter
Formålet med kontrollen er at sikre, at træerne ikke bringer uønskede sygdomme, jord eller insekter med til modtagerlandene.
»Juletræseksporten er hvert år en stor kontrolopgave. Vi skal nemlig sikre, at træer, der eksporteres, ikke indeholder plantesygdomme, jord eller insekter, som modtagerlandene ikke ønsker at modtage. Vi har i Danmark en række arter, som vi skal undgå breder sig til andre lande – ligesom andre lande har insekter og plantesygdomme, som vi for alt i verden skal undgå kommer ind i Danmark«, fortæller kontorchef for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forventer i år at kontrollere omkring en million juletræer til eksport uden for EU i forbindelse med juletræssæsonen.
Læs også:
Barkbiller under lup ved eksport
Et af de områder, kontrollørerne har særligt fokus på, er visse arter af barkbiller. Flere modtagerlande stiller krav om, at juletræerne skal være fri for bestemte barkbiller, fordi de betragtes som karantæneskadegørere og kan angribe og ødelægge træer.
Der findes på verdensplan mere end 6.000 arter af barkbiller, og i Danmark er der konstateret omkring 60 arter. I forbindelse med juletræseksporten er der især opmærksomhed på typograf-billen, Ips typographus, som normalt angriber rødgran, men i visse tilfælde også kan angribe ædelgran, som Danmark eksporterer mest af.
»De fleste lande har lister over arter, som anses for at være karantæneskadegørere. Karantæneskadegørere er insekter, plantesygdomme, virus og bakterier, som har potentialet til at forvolde enorme skader på natur- og kulturlandskabet, samt planteproduktionen, hvis de etablerer sig. Derfor samarbejder vi i hele verden for at sikre, at der ikke sker spredning af alvorlige plantesygdomme og skadegørere, når vi eksporterer planter og planteprodukter, herunder juletræer til hinanden. I Danmark har vi også en række almindelige arter, som kan udgøre en alvorlig trussel for andre landes træ- og planteproduktion. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de nøjes med at holde jul herhjemme og ikke kommer på besøg med juletræseksporten«, fortæller Kristine Riskær.
Også emballage og mærkning kontrolleres
Kontrollen handler ikke kun om selve træerne. Plantesundhedskontrollørerne ser også på emballagen og sikrer, at der ikke følger jord med.
Karantæneskadegørere kan nemlig gemme sig i træemballage, og derfor skal den være mærket korrekt med det internationale ISPM 15-mærke, som viser, at træet er behandlet korrekt og anses for fri for uønskede plantesygdomme og insekter.
Det kigger kontrollørerne efter
Når juletræerne kontrolleres, ser plantesundhedskontrollørerne efter tegn på insektangreb og borehuller samt jord og plantevækst på træerne.
Hvis der konstateres tegn på karantæneskadegørere, plantevækst eller jord, kan der ikke udstedes et plantesundhedscertifikat, og træerne kan derfor ikke eksporteres til lande uden for EU. Juletræerne kan heller ikke sendes afsted, hvis træemballagen ikke er behandlet og mærket med en ISPM-15-mærkning.
Frygtet rundorm nævnes som eksempel på risiko
Kilden peger også på en skadegører, som Danmark ikke har, men som der holdes skarpt øje med: fyrrevednematoden (Bursaphelenchus xylophilus). Den beskrives som en lille rundorm og en frygtet karantæneskadegører i hele EU, fordi den kan forårsage omfattende visnedød i fyrreskove.
Fyrrevednematoden spredes med arter af billen Monochamus, en slægt af træbukke, som blandt andet kan spredes med inficeret træemballage.
Typograf-billen: lille bille med stor betydning
Kilden beskriver også typograf-billen nærmere: Den er brunsort, valseformet og bliver omkring 5 millimeter lang. Den lever i danske nåleskove og yngler især i rødgran, men også i andre nåletræer. Billen angriber normalt syge eller døde træer under barken, men hvis bestanden er stor nok, kan den også angribe og slå friske træer ihjel.
Træer, der eksporteres til blandt andet Storbritannien, skal være fri for typograf-billen.
Læs også: