Del på Facebook   Print siden

Midttrafik bidrager til bedre stoppesteder

Randers
Søndag 19. maj 2024 kl. 16:00

Midttrafik bidrager til bedre stoppesteder
Gode stoppesteder har stor betydning for kundernes tilfredshed


Midttrafiks bestyrelse afsætter en million kroner til forbedring af stoppesteder i Midttrafiks område. Et godt stoppested medvirker til at gøre kundeoplevelsen med den kollektive trafik god.

Stoppestedet er kundernes første møde med den kollektive trafik. Det skal imødekomme mange behov hos kunderne, som fx let adgang, god information, trygge rammer og behagelig ventetid.

Midttrafik har ikke ansvaret for opførsel og vedligehold af stoppestederne, men har en stor interesse i, at de bidrager til en god kundeoplevelse med den kollektive trafik.

Bestyrelsesformand Steen Vindum fortæller:

”Det har stor betydning for kunderne, at stoppestedet er velholdt og har de nødvendige faciliteter, der gør ventetiden både behagelig og tryg. Derfor har vi igen afsat penge til en stoppestedspulje, hvor kommunerne kan ansøge om midler til forbedring af stoppesteder. Stoppestedet er sammen med busserne en del af den kollektive trafiks fremtoning. Fremstår det lækkert og moderne, kan det også tiltrække nye kunder”.

Det er anden gang, at Midttrafiks bestyrelse afsætter penge til en stoppestedspulje. I 2021 blev der afsat fem millioner kroner. Efter tre ansøgningsrunder er der tildelt og øremærket penge til 24 projekter i 12 kommuner. Projekterne spænder bredt fra cykelparkering, modernisering af ventefaciliteter til knudepunkter. I alt har 120 stoppesteder i Region Midtjylland fået et kvalitetsløft.

Midttrafiks nye stoppestedspulje på en million kroner bliver finansieret af et overført mindreforbrug fra 2023.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ny campus i Randers er på vej
Ny campus i Randers er på vej
Randers
Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Randers
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Randers
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Randers
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Randers
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Randers
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder