Del på Facebook   Print siden

Midtjyske kommuner sætter turbo på klimakampen

Randers
Fredag 20. november 2020 kl. 06:00

Midtjyske kommuner sætter turbo på klimakampen
Arkiv billede


Partnerskabet mellem Realdania, regionerne og KL – DK2020 – klimaplaner for hele Danmark – offentliggør i dag 46 danske kommuner udvalgt til at skulle lave klimaplaner, som lever op til Parisaftalen. Midtjylland er flot repræsenteret med 10 nye kommuner i projektet og fire, der har været i gang siden 2019.

Netto nul udledning af CO2 i år 2050. Sådan lyder i kort form den ambitiøse målsætning for de kommuner, der har ansøgt om at blive en del af projektet DK2020, hvor målet er klimaplaner, der lever op til Parisaftalen.

DK2020 er skabt i samarbejde mellem Realdania, KL og de fem danske regioner. 20 kommuner er allerede i fuld gang. I Midtjylland er det Lemvig, Randers, Aarhus og Samsø, hvoraf sidstnævnte allerede er i mål med en klimaplan, og i dag kunne partnerne bag DK2020 så offentliggøre 46 nye kommuner. Herunder midtjyske Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Odder, Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner.

- Klimapolitik er højt prioriteret i alle 19 midtjyske kommuner, og det er flot at så mange allerede nu deltager i DK2020 og dermed er i gang med ambitiøse klimaplaner. Klimaudfordringen kræver bredt samarbejde, og kommunerne er afgørende for at samle aktørerne om fælles retning for en grøn udvikling af lokalsamfundene, siger formand for de midtjyske kommuners samarbejdsforum, KKR Midtjylland, borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (S).

Overblik på tværs

Det særlige ved de klimaplaner, som kommunerne skal lave i DK2020, er, at alle væsentlige danske kilder til drivhusgasudledning skal håndteres på tværs af sektorer og forvaltninger. Aktørerne skal også finde frem til mulige klimatiltag, der gør det muligt at ramme netto-nuludledning senest i 2050 samt komme med konkrete bud på, hvordan man vil tilpasse sig klimaforandringer.

De Midtjyske kommuner har blandt andet afsat midler til en tværgående klimakoordinator, der skal hjælpe kommunerne med deres klimaplaner. Det samme har Region Midtjylland, der i forvejen spiller en stor rolle med at sikre overblik og tværgående samarbejde om klimatilpasning og grøn omstilling.

- Vi er godt med i Region Midtjylland, når det kommer til grøn omstilling og klimatilpasning, og regionen spiller fx en rolle i forhold til større EU-projekter og samarbejde om investeringer i grøn energi. Dertil har regionen siden 2007 leveret de energiregnskaber på kommuneniveau, der er nødvendige for at måle resultater af indsatsen. Der er brug for handling både nationalt, regionalt og lokalt, hvis vi skal nå målene, og DK2020 er netop sådan en indsats. Derfor er jeg stolt over, at de midtjyske kommuner er gået så aktivt ind i det her arbejde, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Han fremhæver, at regionen både arbejder med klima og grøn omstilling i egen organisation og på hospitalerne, hvor regionen er ved at udarbejde en omfattende og ambitiøs bæredygtighedsstrategi og i den geografiske region. Her er fokus blandt andet på præcise energiregnskaber samt på at udvikle nye løsninger og tilgange i samarbejde med kommuner, vidensinstitutioner, virksomheder og internationale aktører. Ikke mindst i forhold til udfordringen med vand, hvor regionen er projektleder for partnerskabet Coast to Coast Climate Challenge med i alt 32 offentlige og private partnere.

I løbet af 2021 kommer en ny ansøgningsrunde for kommuner, der ønsker at blive en del af DK2020- klimaplaner for hele Danmark.


© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Randers
Jul i Jennumparken
Jul i Jennumparken
Randers
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Randers
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Randers
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Randers
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Randers
Nu det jul igen - næsten
Nu det jul igen - næsten
Randers
Har dit barn lys på cyklen?
Har dit barn lys på cyklen?
Randers
Fremtid og fortid fredag den 13.
Fremtid og fortid fredag den 13.
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder