Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mere robust COVID-testplan

Østjyllandidag
Lørdag 15. august 2020 kl. 08:00

Mere robust COVID-testplan


Region Midtjylland har over de seneste uger akut øget antallet af både COVID-19-test og teststeder. Smitteopsporing tegner til at blive en langvarig opgave, og det skal en ny fordeling af personale og testressourcer tage højde for.

Efter en stille sommer er der igen kommet større smitteudbrud af COVID-19. Særligt Aarhus og Silkeborg Kommuner er i øjeblikket ramt af virus, og der er de steder et stort behov for en omgående og omfattende smitteopsporing ved test.

Andre kommuner oplever også stigende smitte, og for at være bedst muligt forberedt ændrer Region Midtjylland på den hidtidige fordeling af teststeder. Målet er at teste mest, hvor der smittes flest.

- Vi indstiller os på, at der længe endnu vil være et stort behov for enkel og hurtig adgang til at blive testet for coronavirus. Den opgave løfter vi takket være ledere og medarbejdere, der pukler i døgndrift - og har gjort det længe. Jeg er dybt imponeret over indsatsen, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Aarhus
Indtil videre fortsætter den nuværende indsats i Aarhus, hvor borgere og kommunalt ansatte kan opsøge både mobile testenheder og Testcenter Danmarks hvide telte ved Vejlby-Risskov Hallen. Testcenteret udvider indtil videre åbningstiden til kl. 20.00.

Silkeborg
Tilbuddet om at blive testet på plænen ved Kejlstrupvej 51 i Silkeborg fortsætter også indtil videre, mens et nyt testcenter åbner på P-pladsen ved Søholt Idrætspark i Silkeborg. Testcenteret kommer til at tilbyde tidsbestilling via coronaprover.dk, og bliver stort set mage til de centre, der allerede findes i Aarhus, Viborg og Herning.

Derudover forbereder Region Midtjylland et testprogram for personale i Silkeborg Kommunes ansatte i hjemmepleje og på plejehjem.

Det er også nyt, at der i testcenteret i Silkeborg inden længe vil blive tilbudt test af borgere med symptomer og borgere, der skal testes inden behandling eller indlæggelse på hospitalet.

Teståbent i Sundhedshusene
Ved at trække personale og materiel hjem fra nogle af sommerens stoppesteder, bliver det muligt at udvide åbningstiderne for test i sundhedshusene. I dag er der kun åbent to-tre timer hver anden dag, men fra mandag 17. august bliver sundhedshusenes åbningstider udvidet betydeligt, og man kan booke tid til test alle ugens dage i:

· Holstebro
· Skive
· Ringkøbing (dog kun hver anden dag)
· Lemvig (dog kun hver anden dag)
· Randers (hospitalet)
· Grenaa
· Skanderborg
· Horsens (hospitalet)

Ændringer i sommerplanen
Nye teststeder og øgede åbningstider betyder, at der bliver ændret i køreplanen for gule testbiler, som midlertidigt bl.a. har testet turister og lokale i sommerlandet.

Destinationer, der fortsat får besøg af gule testbiler: Odder, Ebeltoft, Samsø, Aarhus lufthavn og Grenaa færgehavn.

De midlertidige sommerdestinationer som fra 15. august ikke længere får besøg af testbiler er: Søndervig, Hvide Sande, Bork Havn, Brande, Thyborøn, Fur, Hjerl Hede, Gjern/Landal, Juelsminde, Fjellerup, Djurs Sommerland og Ree Park.

Alle testtilbud, adresser og åbningstider bliver løbende opdateret på www.corona.rm.dk og på www.coronaprover.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder