Del på Facebook   Print siden

Mere politi i nærområderne

Østjylland
Torsdag 15. april 2021 kl. 19:00

Mere politi i nærområderne

.
Som følge af den nye politiske flerårsaftale for politiet og anklagemyndighederne kommer der flere betjente på politistationerne i nærområderne.

Et af flerårsaftalens grundelementer er gennemførelse af en nærhedsreform af politiet.

Nærhedsreformen skal styrke politiets tilstedeværelse med flere beredskabspatruljer, flere lokalbetjente og nye nærpolitienheder.

”Flerårsaftalen har blandt andet til formål at bringe politiet tættere på borgerne. Politiet skal være nærværende og langt mere til stede lokalt, og de ressourcer og kompetencer, politiet råder over, skal i højere grad bruges tæt på borgerne i politikredsene,” siger politidirektør Kirsten Dyrman.

Derfor udvider Nærpolitiet i Odder og samtidig flyttes der i nye lokaler og man udvider åbningstiderne.

I Østjyllands politikreds er der på nuværende tidspunkt, foruden hovedstationen i Aarhus og stationerne i Aarhus Vest, Randers og Grenaa, seks nærstationer fordelt over hele Østjylland samt en landbetjent på Samsø.

Det vil der også være fremadrettet, men på nærpolitistationen i Odder vil antallet af betjente blive øget fra de nuværende tre til fem, og åbningstiden bliver udvidet fra 10 til 25 timer om ugen.

Samtidig flytter nærpolitiet fra de nuværende lokaler på Rådhusgade 40 til nye lokaler på byens rådhus.

”Det lokale handlerum til at træffe beslutninger tættere på borgerne skal styrkes, hvilket efter min opfattelse sker blandt andet ved etablering af den nye politistation i Odder.

Samtidig rykker vi helt tæt på vores meget vigtige samarbejdspartner, Odder Kommune, og vi glæder os til det fortsatte, tætte samarbejde,” siger Kirsten Dyrman.

Hvis alt går som planlagt, er forventningen, at nærpolitiet i Odder vil være klar til at byde borgerne indenfor i den nye nærpolitistation i løbet af august 2021.






© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjylland

Dømt for at fremstille 41 millioner ulovlige cigaretter
Dømt for at fremstille 41 millioner ulovlige cigaretter
Østjylland
Sommerferien er reddet!
Sommerferien er reddet!
Østjylland
Efterforskning af Molslaboratoriets dyrehold er afsluttet
Efterforskning af Molslaboratoriets dyrehold er afsluttet
Østjylland
Butiksmedarbejder slået og sparket af kvinde
Butiksmedarbejder slået og sparket af kvinde
Aarhus
Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen
Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen
Østjylland
Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner
Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner
Østjylland
Bryllup kortege over for rødt
Bryllup kortege over for rødt
Aarhus
30-årig mand forsøgte af køre fra politiet
30-årig mand forsøgte af køre fra politiet
Hornslet
Mange køre uden kørekort i Aarhus
Mange køre uden kørekort i Aarhus
Aarhus
To mænd dømt for grove hjemmerøverier og overfald
To mænd dømt for grove hjemmerøverier og overfald
Østjylland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder