 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenMens vi venter på lockouten
Torsdag 14. marts 2013 kl. 20:39 | |
|
Kære bruger af ungdomsskolen
Lærernes arbejdsgivere, KL, har som bekendt sendt lockoutvarsel fra d. 1.4.
Det betyder, at lærerne ikke skal møde på arbejde igen efter påske.
Deres ansættelsesforhold er dermed suspenderet, og de modtager ikke længere løn fra kommunen.
Det har vi godt nok ikke prøvet før! Hvordan kunne det gå så galt kunne man med god grund spørge? Vores kommunale og statslige arbejdsgivere har fra starten lagt fra land med kravene om:
- Væk med alle eksisterende arbejdstidsaftaler.
- Væk med den lokale aftaleret.
- Indførelse af den totale ledelsesret.
- Jamen har der ikke været forhandlet siden december måned?
- Jo, men at kalde det forhandlinger er misvisende, når den ene part er ”stålfast” og urokkelig.
- Ifølge KL skal lærerne bare have ”en normal arbejdstid”.
- Men hvad betyder det?
- Hvordan skal arbejdstiden gøres op?
- Hvornår har læreren fri?
- Skal alt arbejdet foregå på skolen?
- Hvad med forberedelse? Tid til det?
Vi har spurgt mange gange – på mange forskellige måder. Og svarene har hele tiden været: Det skal I ikke bekymre jer om. Det har vi dygtige ledere til at organisere og aftale med den enkelte lærer på den enkelte skole.
Det bekymrer os – for at sige det mildt og pænt. Det bekymrer os på lærernes vegne, for lærernes arbejdsvilkår, for vores skolers fremtid og for eleverne, som om nogen er blevet gidsler i denne sag.
Er det så ikke bare fagforeningerne, der ikke har været fleksible nok i denne situation?
Selv arbejdsmarkedsforskerne har aldrig set noget lignende. Henning Jørgensen - arbejdsmarkedsforsker og flittig citeret: ”I forhandlinger er der jo aldrig nogen, der kan få 100 procent af det de kræver, men det mener arbejdsgiverne nu at de kan”.
- Denne konflikt er ikke ”lærernes skyld”.
- Vi gerne vil passe vores arbejde!
- Vi har nogle velfungerede aftaler, som ikke spænder ben for at vi kan løse vores opgaver!
- Vi er om nogen fleksible!
- Vi kan godt lide vores arbejde, selv om det f…. kan være hårdt, specielt når ”gud og hvermand” udtaler, at vi har det årh så godt! Og selvfølgelig godt kan undervise nogle flere timer.
Men hvorfor vil I ikke bare ”normaliseres” som alle andre ansatte?
Nu er brugen af begrebet” normalt” rigtig dårligt om mange ting. Også om arbejdstid. Er 8.00-16.00 en normal arbejdstid?
Vi er professionelle undervisere, som påtager os et stort personligt ansvar i forhold til de mange unge mennesker, som kommer i hænderne på os. Vi får uden de store betænkeligheder det fulde ansvar for at tilrettelægge undervisningen og til sidst at gennemføre diverse afgangsprøver. Vi udfører dette arbejde i tæt samarbejde kollegaer imellem og ofte med god sparring og ledelse.
Med en god undervisning og et stort ansvar følger også indflydelse. Indflydelse på tilrettelæggelse af hverdagen. Med indflydelse følger ejerskab af sin egen arbejdsplads. Når det rigtig spiller på en ungdomsskole omtaler eleven, læreren og lederen skolen som ”min skole”.
Vi har igennem de sidste mange år opbygget et godt og tættere samarbejde mellem lærere og ledelse.
Det er dette formaliserede samarbejde, hvor vi som lærere har en ret til samarbejde, en ret til lokalt at indgå aftale med ledelsen, som vi ønsker at bevare.
Ikke blot for at sikre lærernes arbejdsvilkår, men fordi vi tror og ved, at kun ved at lærerne har en reel indflydelse på deres arbejdsforhold er det muligt, at vi sammen kan fastholde og udvikle den ”gode skole”.
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat
