Mens vi venter på den nye træner

7. oktober 2009

Ove Christensen startede som træner for Vrå/Børglum IF og Brønderslev IF. Efter en tid i Nørresundby kom han til Fortuna Hjørring, som han gjorde til dansk mester i kvindefodbold i 1994. I 1995 blev han cheftræner i Viborg FF. Det var han frem til 1999, hvorefter han blev U/18-landstræner. I 2000 blev han cheftræner i…

Ove Christensen startede som træner for Vrå/Børglum IF og Brønderslev IF. Efter en tid i Nørresundby kom han til Fortuna Hjørring, som han gjorde til dansk mester i kvindefodbold i 1994.

I 1995 blev han cheftræner i Viborg FF. Det var han frem til 1999, hvorefter han blev U/18-landstræner.

I 2000 blev han cheftræner i AGF og var efterfølgende cheftræner i AB fra 2001-2003. Derefter vendte han tilbage til Viborg FF, hvor han havde stor succes, indtil han i juli 2006 blev fyret, efter ledelsen i Viborg FF fandt nogle udtalelser i pressen illoyale.

I april 2007 fik Ove Christensen comeback i Superligaen, da han afløste Kim Poulsen som cheftræner i Vejle Boldklub. Ove Christensen var ved sin tiltræden i forårssæsonen 2007 tæt på at redde klubben fra nedrykning i Superligaen og gjorde sidenhen Vejle Boldklub til den pointmæssigt mest suveræne oprykker fra 1. division i dansk fodbolds historie.

Lykken skulle dog vende i sæsonen 2008/2009, hvor VB ikke leverede de ventede resultater. Efter ankomsten af stærke spillere som Brian Priske, Allan Olesen Rasmus Würtz, Allan Gaarde, Baba Collins, Martin Pedersen og Ibrahim Salou forventede VB stabile resultater i Superligaen. Men den 17. marts 2009 havde VB indledt forårssæsonen med tre skuffende uafgjorte resultater og havde ikke vundet i 16 kampe i træk. Konsekvensen blev, at Ove Christensen blev afskediget.

Samlet set er Ove Christensen en af dansk fodbolds mest rutinerede trænere. Da han d 9. maj 2007 stod i spidsen for Vejle Boldklub mod Esbjerg fB, var det hans kamp nr. 307 i spidsen for et superligamandskab, hvilket er rekord. Ove har været en del af gamet på topniveau i langt over et årti og har leveret stabile resultater gennem stort set hele karrieren.

Blå Bog
Ove Christensen
Født 26. marts 1950

Træner for:
Vrå/Børglum IF
Brønderslev IF
Fortuna Hjørring
1995-1999 Viborg FF
1999-2000 Danmark U-18
2000-2001 AGF
2001-2003 Akademisk Boldklub
2003-2006 Viborg FF
2007-2009 Vejle Boldklub

Kilde: Wikipedia

Læs mere – KLIK her.

“Ove C. fyret i Viborg” – KLIK her.

“Ove C. fyret i Vejle” – KLIK her.