Annonce
Del på Facebook   Print siden

Menighedsrådsvalg 2020: ’Kirken er ikke en isoleret del af byen’

Randers opland
Tirsdag 11. august 2020 kl. 09:00

Menighedsrådsvalg 2020: ’Kirken er ikke en isoleret del af byen’


Peter Fast har altid engageret sig i sit lokalmiljø. De sidste fire år har han gjort det som menighedsrådsmedlem i Øster Bjerregrav-Ålum, og han er ikke i tvivl om, at han genopstiller til næste valgperiode

Peter Fast, 60, meldte sig selv på banen, da man op til sidste menighedsrådsvalg manglede nye medlemmer. Det var der en helt konkret grund til:

”Jeg mener, det er en god idé at tage del i foreningslivet, når man bor i en lille by. Om det havde været menighedsrådet eller beboerforeningen var lidt lige meget for mig. Det vigtige er, at de foreninger, vi har, fungerer”, siger Peter Fast, der forud for medlemskabet i menighedsrådet har brugt 10 år som formand for foreningen Bjerregrav Boldklub.

Kommunens bedste kulturby
Peter Fast har boet i Øster Bjerregrav i 25 år og været lærer og viceinspektør på den lokale skole fra 1986-2000. For ham er det vigtigt, at også kirken spiller en aktiv rolle i det lokalsamfund, han sætter stor pris på. Derfor har hans hovedopgave i menighedsrådet været at indgå i aktivitetsudvalget, som han og et andet medlem har startet op i fællesskab. Visionen var klar fra starten:

”Vi stræber efter at fylde vores kirker op”, fortæller Peter Fast:

”I bund og grund er dem, der først og fremmest skal lave noget lokalt, jo os, der bor her”.

Ifølge ham er der gode vilkår for at få lokale initiativer til at vokse i Øster Bjerregrav og Ålum:

”Jeg plejer at sige, at vi har kommunens bedste kulturby. Vi har både en sportsforening, beboerforening, et ældrecenter og FDF. Her er foreninger til det hele”, siger en smilende Peter Fast om området.

Peter Fast gør også opmærksom på, at menighedsrådet i høj grad har brug for både eksterne og interne hjælpende hænder. De ansatte, frivillige kræfter, områdets øvrige foreningsliv og lokale fonde har været en stor hjælp for kirkens liv, forklarer han. Takket være dem er det for eksempel lykkedes Peter Fast og resten af menighedsrådet at arrangere flere koncerter med gode resultater:

”Generelt har vi haft kæmpe succes med vores koncerter. Der har aldrig været så mange igennem kirkedøren som nu. Vi har faktisk måtte underspille annonceringerne, fordi vi ikke kunne have flere i kirken”.

Sidste år lagde kirkerne i Øster Bjerregrav og Ålum rum til koncerter med navne som sangerinden Ann-Mette Elten og U2-coverbandet Die Herren. Peter Fast håber, at de brede arrangementer vil åbne op for nye opfattelser af kirken:

”Med arrangementer som koncerter og foredrag får vi forhåbentlig flere til at vise interesse for kirken og se, at den kan bruges til andet end klassiske gudstjenester”.

Flere spændende opgaver i vente
Der er ingen slinger i valsen, når man spørger Peter Fast, om han genopstiller til årets menighedsrådsvalg. For som han siger, ”hvis jeg ikke syntes, det var spændende, ville jeg ikke gøre det”. For ham er gevinsten blandt andet, hvor bredt opgaverne som menighedsrådsmedlem spænder:

”Det spændende ved menighedsrådsarbejdet er, at det faktisk består af rigtig mange funktioner, som er sat sammen. Det vidste jeg ikke, da jeg startede. Jeg havde en fordom om, at det hele drejede sig om kirketanker. Men vi har en hel vifte af opgaver – fra personalepleje, til hvordan kirkegården skal se ud, hvordan vores økonomi skal hænge sammen, og hvordan vi kan hjælpe præsten med at lave nogle gode aktiviteter i kirken og få flere med”, lyder det fra det ihærdige menighedsrådsmedlem.

Menighedsrådsvalget 2020

•Valgforsamlingen finder sted i det enkelte sogn i midten af september. Her opstiller kandidaterne, og aktuelle emner debatteres. Valget afgøres til sidst ved en skriftlig, hemmelig afstemning.

•Alle fremmødte folkekirkemedlemmer over 18 år fra sognet kan deltage, stille op og stemme på valgforsamlingen.

•Det valgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent, den 29. november 2020, og sidder som udgangspunkt de næste fire år.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder