Annonce
Del på Facebook   Print siden

Meget kan gå galt - få styr på din skiferie

Danmarkidag
Torsdag 8. februar 2024 kl. 11:00

Meget kan gå galt - få styr på din skiferie
Der er mange ting, der bør være på plads, før du er klar til løjperne.


Knæ, albuer, skuldre og kraveben er i overhængende fare, når du flyver ned ad pisterne – ligesom der er risiko for maveonde, motorstop og økonomiske udfordringer på din rejse i vinterferien. Derfor er der al mulig grund til at være grundig i dine forberedelser, lyder rådet fra Alm. Brand.

Omkring 380.000 danskere tager ifølge statistikkerne hvert år på skirejse i vinterferien. For de fleste er det en skøn oplevelse, men hvert år ender fornøjelsen brat med brækkede lemmer for hundredvis af danskere.

Langt de fleste skader i vinterferien omfatter knæ, albuer, skuldre og kraveben, men Alm. Brand modtager også mange anmeldelser om andre forhold som eksempelvis maveonde, stjålne genstande og assistance til motorhjælp.

Derfor er der al mulig grund til at være omhyggelig i forberedelserne, før man bevæger sig mod det, der helst skulle ende med en god oplevelse.

”Det handler bl.a. om at sørge for at træne op til skiferien, så man er så stærk og smidig som mulig. Det vigtige er at få styrket musklerne i benene, så det forhindrer fald og mindsker belastning på led,” påpeger Henrik Bundgaard, der er koncerndirektør for Skade i Alm. Brand. Han råder også danskerne til ikke at være for dristige.

”Mange skader sker på tredje- og fjerdedagen, hvor man måske er blevet lidt mere overmodig, men det kan hurtigt ende galt for dig – og dem omkring dig –, hvis du kaster dig ud i noget sværere, end du har øvet.”

Tjek forsikringen
Du bør derfor inden afrejse sørge for, at du er korrekt forsikret, hvis du ikke vil risikere at stå med nogle store – og i visse tilfælde uoverskuelige – ekstraregninger. Blandt andet skal du være opmærksom på, at det blå sygesikringskort sjældent er til megen hjælp i skiområderne, fordi det som regel er private klinikker, der opererer dér. Derfor er rejseforsikringen en rigtig god ide at have med sig.

Tjek desuden forsikringsbetingelserne grundigt. Undersøg for eksempel, om der er beløbslofter til medicinske udgifter på din rejseforsikring, som i mange tilfælde – fx hvis den er købt som en del af en pakkerejse eller direkte gennem et flyselskab – risikerer at være meget lavere end de reelle udgifter til behandling og hjemtransport.

”Skiskader kan komme i alle prislejer. De store skader med indlæggelse, operation og hjemtransport kan nemt risikere at løbe op i over 100.000 kroner – og i visse tilfælde i millionklassen –, så det er kan være en dyr fornøjelse, hvis ikke man er dækket korrekt,” påpeger Henrik Bundgaard og tilføjer, at en ansvarsforsikring også er rigtig god at have med på skirejsen.

”Når man står på ski, risikerer man også at forvolde skade på andre. Hvis du er skyld i en skade, kan erstatningen ende på mange tusinde kroner. Så uden en ansvarsforsikring risikerer du ikke bare at have ondt i knæet, men også i pengepungen,” tilføjer Henrik Bundgaard.

Klargør bilen
Mange danskere vælger at tage af sted mod løjperne i egen bil, og det giver også udfordringer for en del kunder, der kommer til at køre i uvante omgivelser med stejle stigninger og store mængder is og sne. Derfor ser Alm. Brand hvert år kunder, der må have motorassistance i udlandet.

”Det helt afgørende at få klargjort bilen før ferien, så den er fit for fight. Det er klart, at man skal sikre sig, at de basale ting er på plads – som at bremser og dæktryk er i orden samt at de forskellige olier og væsker har de rette niveauer. Desuden bør man sikre sig at have skiftet til vinterdæk inden afrejse, ligesom det er en rigtig god ide at medbringe en skovl og også gerne mad/snacks samt tæpper til at holde varmen, hvis man skulle køre fast i sneen og vente længe på assistance. Desuden skal man undersøge, om der for eksempel er behov for eller krav om snekæder på den destination, man skal besøge. Og så skal man sørge for at have en vejhjælpsforsikring, der også gælder i udlandet.”

Der er også mange danskere, der tager til fjernere destinationer i vinterferien for at få lidt sol og varme. Her er det som oftest infektioner og maveonder, der sender de rejsende hjem i utide. Også i den sammenhæng er det det gode råd at have en ordentlig rejseforsikring. Alm. Brand gør i den forbindelse opmærksom, at selskabet har udvidet rejseforsikringen med et permanent pandemitillæg som erstatning for det midlertidige Covid19-tillæg, der ophørte ved årsskiftet. Alm. Brands kunder har desuden adgang til Online Læge som en del af deres indboforsikring. Uanset om du er i Alperne, på den anden side af jorden eller i et sommerhus ved Vesterhavet i vinterferieugerne, kan du frit benytte dig af denne service.

Godt at have styr på før ferien

• Styrk dine benmuskler op til skiferien, fx med squats og lunges
• Hav det rigtige skiudstyr, der passer netop dig
• Brug altid hjelm (alpint)
• Sørg for at have relevante forsikringer
• Klargør bilen
• Medbring skovl, snacks og tæpper i bilen
• Undersøg særlige krav på destinationen (snekæder mv.)
• Undersøg om du har brug for en medicinsk forhåndsdækning for at være dækket på rejsen
• Undersøg om der er krav om visum (kan også gælde mellemlandinger)
• Undersøg behov for vaccinationer



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Danmarkidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Danmarkidag
Greenwashing og greenhushing – tekstilbranchen kæmper med grøn omstilling
Greenwashing og greenhushing – tekstilbranchen kæmper med grøn omstilling
Danmarkidag
Nu kan du få hestepas på mobilen
Nu kan du få hestepas på mobilen
Danmarkidag
Fra i dag kan du igen søge tilskud til at energirenovere din bolig
Fra i dag kan du igen søge tilskud til at energirenovere din bolig
Danmarkidag
Vejrguderne har begunstiget os med lune forårsdage, og det betyder en ting for bilejere
Vejrguderne har begunstiget os med lune forårsdage, og det betyder en ting for bilejere
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder