Maria fra Randers er med til at digte til fordel for sygdomsramte børn

13. juni 2024
Maria fra Randers er med til at digte til fordel for sygdomsramte børn

Maria fra Randers, Liane fra Esbjerg, Amalie fra Ballerup og Fiona fra Aarhus giver sammen med 46 unge fra hele Danmark indblik i den kommende studentergenerations tanker og følelser i ny digtsamlingen til fordel for sygdomsramte børnefamilier.

Danske unge udtrykker sig som aldrig før. Lyrik og freestyles har overtaget læserbrevenes plads, og temaerne handler om det (op)levede liv, følelser og strøtanker, frygt og håb for fremtiden og alt derimellem i den nye digtsamling.

Liane Cornelia Madsen fra Esbjerg Gymnasium, håber hendes lyrik kan hjælpe andre: Ved at dele mine skriv har jeg fået privilegiet af at også kunne give andre mennesker afløb for deres følelser, når de hverken er i stand til at udtrykke dem mundtligt eller skriftligt selv. Som forfatter har jeg set kraften i ord, der inspirerer, trøster og bringer håb til mennesker i alle livets facetter.

Alle de unge fra bogen bliver studenter i 2024 og vil gerne hjælpe sygdomsramte børnefamilier. Hvilket ligger Fiona Rahr fra Aarhus Katedralskole meget nært: Min barndom har selv foregået en del på diverse hospitaler, så jeg forstår derfor, hvor svære perioder med alvorlig sygdom er. Man mangler virkelig lys i hverdagen, og jeg vil derfor opfordre alle, der har mulighed for at bidrage med købet af denne digtsamling, til at købe den – både for at nyde digte fra unge forfattere, men også med omtanke for de syge børn og deres familier. Det gør mig stolt at kunne hjælpe dem på den måde, hvor jeg er bedst; at være kreativ og skrive mine tanker ned. Må de tanker kunne hjælpe flere børn, så de også kan udleve deres drømme.

Da Amalie Frost Fischer fra Borupgaard Gymnasium hørte at overskuddet fra digtsamlingen, gik til sygdomsramte børnefamilier, var hun ikke i tvivl om, at hun skulle være med til at gøre en forskel: Jeg vil helt vildt gerne bidrage til indsamlingen til CoolUnites arbejde med børnehospicer og aktivitetshuse for sygdomsramte børnefamilier. Arbejdet med udsatte og sygdomsramte børn og unge er altafgørende, da dette arbejde kan være med til at give nogle af de børn og unge, der har det sværest et pusterum og kort glimt af lykke og håb blandt mørket, angsten og fortvivlelsen, de til tider lever side om side med. For mig er investering i børn og unge vigtigt, da det ikke blot er en investering i én enkelt generation, men en investering i en fremtid, hvor børn og unge tør tro på, at de er værdifulde og kan opnå deres drømme.

Digtsamlingen kan kun købes hos Academic Books og koster 150 kr indtil 22. juni, herefter er prisen 250 kr. Overskuddet fra salget af bogen går til arbejdet med børnehospicer og åndehuller for sygdomsramte børnefamilier.

Om CoolUnite
CoolUnite Fonden har til formål at støtte, udvikle og styrke sårbare, sygdomsramte og udsatte børn. Fonden skaber gode oplevelser og bidrager til, at børnene får en bedre hverdag.
Læs mere om Cool Unite her: https://www.coolunite.com/

OVERSIGT OVER BIDRAGSYDERE
Liane Cornelia Madsen, Esbjerg Gymnasium, Esbjerg
Christina van den Berg, Syddjurs Gymnasium, Aarhus
William Markussen Sanders, Next vestskovens gymnasium, Albertslund
Ella Paaske, Sankt Annæ Gymnasium, Valby
Emma Ryborg Jensen, Frederiksværk gymnasium og HF, Frederiksværk
Katrine Hinze Kristiansen, HTX Køge, Køge
Amalie Frost Fischer, Borupgaard Gymnasium, Ballerup
Elias Wahib, Svendborg gymnasium, Svendborg
Ida Marie Skov Christiansen, Aurehøj gymnasium, Gentofte
Adam Vind Lykkegaard, Hovedstadens MGK, København
Storm Bang, Gefion Gymnasium, København K
Sofie Duus Andresen, Risskov Gymnasium, Aarhus
Rebecca Scheibel, Birkerød Gymnasium, Allerød
Ida Maria Marsh, Christianshavn Gymnasium, Christianshavn
Kristoffer Vestergaard Jakobsen, Gentofte Hf, Gentofte
Fiona Rahr, Aarhus Katedralskole, Aarhus
Emma Nygaard Antvorskov, Kolding Gymnasium, Kolding
Emily Westh Dorph-Petersen, Risskov Gymnasium, Aarhus
Emilie Stahr Egerup, Aurehøj gymnasium, Gentofte
Daniel Høyberg, Aurehøj gymnasium, Nørrebro
Anne Sofie Brinch Christensen, Horsens Gymnasium og Hf, Horsens
Anna Sofia Bang, Svendborg Gymnasium, Svendborg
Albert Wagner, Gefion Gymnasium, Østerbro
Anne Sophie Nieman Jensen, Odder Gymnasium, Odder
Atthis Ibrahim Orlof Mogensen, Gefion Gymnasium, København
Cornelia Dreiøe, Falkonergårdens Gymnasium og HF, Frederiksberg
Freja Hansen, Køge Gymnasium, Køge
Julia Krzywicka, Birkerød Gymnasium, Charlottenlund
Emma Bo Stenderup, Ribe Katedralskole, Ribe
Joa Alrø Skovbo, TH. Langs HF & VUC, Silkeborg
Therese Karoline A. Helander, Birkerød Gymnasium, Birkerød
Maja Samer Massoud, HF & VUC NORD Aalborg, Aalborg
Maja Rasmine Weinholt Kjaersgaard, Hillerød Handelsgymnasium, Hillerød
Maria Alvin, Paderup Gymnasium, Randers
Mads Axelsen, Sønderborg Statsskole, Sønderborg
Xenia Rasmussen, Faaborg Gymnasium, Faaborg
Nikolai Flensted, Helsingør Gymnasium, Helsingør
Mille Givskov, Køge Gymnasium, Køge
Nynne Bach Breschel, Københavns Åbne Gymnasium, Valby
Niels Skodshøj Kirknæs, Roskilde Gymnasium, Roskilde
Sofia Ullum Birkholm, Middelfart Gymnasium og HF, Middelfart
Valdemar Ellekilde, Viborg Katedralskole, Viborg
Victor Wanscher, Aurehøj gymnasium, Gentofte
Zeren Bayindir, Niels Steensens Gymnasium, Østerbro