Annonce
Del på Facebook   Print siden

March i den kommende weekend sætter fokus på ensomhed

Randers
Onsdag 13. september 2023 kl. 10:00

March i den kommende weekend sætter fokus på ensomhed
Randers Kommune


Vidste du, at flere end 600.000 mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Randers Kommune har sammen med Frivilligværket indgået et samarbejde med March mod Ensomhed for at sætte fokus på ensomhed såvel som for at samle ind til velgørenhed.

Som en anden Forrest Gump vandrer Patrick Cakirli 2.000 kilometer fra den 7. august til og med den 13. oktober, men han har brug for hjælp, for konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab - ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring et symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

"Randers Kommune har i samarbejde med Frivilligværket indgået et samarbejde med March mod Ensomhed '23. Vi synes, at det er en fantastisk ide og et vigtigt område at sætte ekstra fokus på. Det er derfor naturligt for os som kommune at støtte op om det, og vi håber, at mange vil komme og gå sammen med Patrick Cakirli, " siger Jesper Jakobsen projektleder for Bevæg Dig For Livet i Randers Kommune.

Nu kommer turen til Randers

Patrick Cakirli ankommer til Randers den 16. september, hvor der vil være fællesspisning på Operaen Randers kl. 18.00 og efterfølgende et foredrag fra Patrick Cakirli kl. 19.00. Der vil være en egenbetaling på 100 kr. til aftensmaden. Den 17. september kl. 7.30 er der fællesspisning med morgenmad ved Rådhuset, og kl. 8.00 går starten og de 34,5 km mod Hobro Rådhus. Ønsker du at gøre Patrick Cakirli følgeskab på en etape? Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at gå hele ruten. Du kan bare gå med der, hvor du har lyst og gå så længe, du ønsker. Der er oprettet en Facebook-begivenhed ved navn March mod Ensomhed '23 - Randers. Her er der også et link til ruten, så du på dagen kan følge med i, hvor langt de er.

Patrick Cakirli sætter sammen med Ensomhed Danmark fokus på ensomhed med March mod Ensomhed hvert år fra uge 32 til og med uge 41, og i år er det 6. gang, at arrangementet løber af stablen. I samme anledning samles ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som i år støtter Livslinien - en civilsamfundsorganisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning. March mod Ensomhed '23 udføres i samarbejde med 60 kommuner, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, Tæl Skridt, Livslinien og Middelfart Sparekasse.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Randers
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Randers
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Randers
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Randers
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Randers
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Randers
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder