

Mangelfuld kønsligestillingspolitik!
KV21Torsdag 28. oktober 2021 kl. 14:00

Nick Zimmermann, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti |
Af Nick Zimmermann, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti
Mangelfuld kønsligestillingspolitik!
133.000 kroner! Det er prisen for udarbejdelsen af kønsligestillingspolitikken, som blandt andet har til formål at anerkende, at vi i Randers Kommune nu har HELE 30 køn, og sætte fokus på at ansatte i Randers Kommune ikke må snakke til hinanden i et sprogbrug som rummer kønsstereotype formuleringer. Sådan kan politik være så skørt indimellem. Jeg synes nu at der er andre steder, hvor de penge kunne være brugt meget bedre!
Jeg må ærligt indrømme at jeg synes det er noget skørt, at 24 ud af byrådets 31 medlemmer mener, at dette er en god forvaltning af skattekroner. Jeg vil lige slå fast at ligestilling er godt! Men for mig og Dansk Folkeparti burde kønsligestilling i Randers Kommune i første omgang handle mere om de massive ligestillingsproblemer i de muslimske miljøer, eksempelvis de mange muslimske børn, unge og kvinder der lever med negativ social kontrol, og som ikke må deltage i klassearrangementer, fester eller fritidsaktiviteter. Desværre bliver de ikke nævnt med et ord i den nye kønsligestillingspolitik.
Hvad synes du? - Er det ok at bruge så mange penge på sådan noget? Og er du enig i at kønsligestillingspolitikken burde have haft et andet fokus? Så håber jeg på din støtte d. 16 november!
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
KV21