Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mangel på værnemidler kan gøre tandklinikker til coronabombe

Østjyllandidag
Mandag 20. april 2020 kl. 07:00

Mangel på værnemidler kan gøre tandklinikker til coronabombe


Når tandklinikkerne genåbner for almindelige behandlinger i morgen, så frygter HK Privat, at det flere steder bliver med anvendelse af personlige værnemidler, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Flere af de omkring 5.000 tandklinikassistenter melder nemlig allerede nu om store udfordringer, hvor mundbind og handsker ikke skiftes mellem patienter.

Næstformand i HK Privat Anja C. Jensen ser med stor bekymring og alvor frem mod, at tandklinikker i hele landet sætter kapaciteten op fra i morgen. Hendes inbox er allerede fyldt med historier fra tandklinikassistenter, der kan fortælle om helt uacceptable forhold på klinikkerne.

- Jeg er bestemt ikke tryg på patienterne eller vores klinikassistenters vegne. Vi hører historier om mundbind, der bliver brugt en hel dag, handsker der ikke bliver skiftet, og at der i den grad mangler engangskitler. Og det er endda på den lave kapacitet, som klinikkerne har kørt på indtil videre, siger Anja C. Jensen.

HK Privat er ikke blevet hørt i forbindelse Sundshedsstyrelsens retningslinjer for genåbning mandag. Selvom Anja C. Jensen er overordnet tilfreds med retningslinjerne, så handler hendes bekymring også i høj grad om virkeligheden ude på klinikkerne.

- Hvis vi var blevet hørt formelt ville vi på vegne af vores medlemmer bemærke, at alt for meget kommer til at være op til den enkelte klinikejers egen fortolkning. Udfordringen opstår, når intentionerne i retningslinjerne møder virkeligheden, siger Anja C. Jensen og tilføjer:

- Hverken vi eller samfundet kan leve med, at menige medarbejdere på klinikkerne presses eller trues med fyring, hvis de gør indsigelser overfor mangel på personlige værnemidler eller sikkerhedsprocedurer, der tilsidesættes. Det handler jo om smittespredning og en tandlægestol kan være en bombe under danskernes sundhed og den kæmpeindsats, vi alle har gjort de sidste 5 uger!

HK Privat har sat et ekstra beredskab op, så utrygge tandklinikassistenter kan kontakte organisationen, og vil så på deres vegne gå videre til arbejdsgiver, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet om nødvendigt.

Organisationen vil også sende en vejledning til alle tandklinikassistenter med gode råd til, hvad de gør, hvis de står i en svær situation, og HK Privat vil desuden kontakte Dansk Tandlægeforening med sine bekymringer og med en opfordring til, at klinikassistenter og andre kolleger inddrages som aktive medspillere.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder