Del på Facebook   Print siden

Mange starter i solariet, mens de stadig er børn

Her & Nu
Mandag 20. januar 2020 kl. 16:00

Mange starter i solariet, mens de stadig er børn


Børn helt ned til 10 års alderen går i solarium, viser en ny rapport. Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, som efterspørger en 18 års aldersgrænse for brug af solarium. Det er nemlig særligt skadeligt for børn og unge.

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge, og brug af solarium øger risikoen for at udvikle modermærkekræft markant – især når du er ung. Tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft blandt solariebrugere under 30 år kan forklares ved solariebrug.

Ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har hver tredje 15-20-årige prøvet at gå i solarium, og mange var meget unge den første gang, de lagde sig under den kunstigt fremstillede uv-stråling: 2 ud af 3 var under 16 år, og hele 20 pct. var mellem 10 og 13 år den første gang.

Jo yngre man er, desto farligere er brug af solarium

Solkampagnen har siden 2007 arbejdet for at få især unge til at 'slukke solariet', og heldigvis er der i dag færre solariebrugere end dengang. Men der er stadig for mange, der går i solarium, og især den meget tidlige debut er bekymrende, mener Peter Dalum, der er projektchef i Solkampagnen:

- Jo yngre du er, desto mere skadeligt er det at gå i solarium, da celledelingen sker hyppigere, mens man er barn og ung, hvor kroppen er under udvikling. Vi bør alle sammen slukke solariet, men skal vi fokusere indsatsen et sted, er det vigtigst, at vi får vores børn og unge ud af solariekabinerne, forklarer Peter Dalum.

Behov for 18 års aldersgrænse for solariebrug

Oplysnings- og kampagneindsatser kan informere om risikoen ved solariebrug, men når der efter mere end 10 år med 'Sluk solariet'-kampagner fortsat er mange unge solariebrugere, tyder det på, at indsatsen ikke kan stå alene.

-Børn og unge kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af deres handlinger på længere sigt, og derfor er det vigtigt, at der ud over information også er nogle rammer, der sikrer, at de helt unge ikke udsættes for den stærke uv-stråling fra solarier, siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden.

Der er flere muligheder for lovmæssige tiltag, der vil begrænse unges brug af solarium, men ifølge Solkampagnens projektchef vil en 18 års aldersgrænse for solariebrug være et godt sted at starte. Og Danmark er faktisk et af de eneste lande i EU, der ikke har eller er i gang med at indføre en 18 års aldersgrænse for solariebrug.

-En aldersgrænse på 18 år vil sende et helt klart signal om, at solarier ikke er for børn. Erfaringer fra udlandet viser, at en indførelse af en aldersgrænse er et effektivt værktøj til at nedbringe antallet af unge solariebrugere, afslutter Peter Dalum.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Nu

Var du i seng i weekenden
Var du i seng i weekenden
Her & Nu
Naturligvis skal hunden trænes
Naturligvis skal hunden trænes
Her & Nu
Bedre trivsel hos de ældre
Bedre trivsel hos de ældre
Her & Nu
Her-og-nu-relevans frem for uforpligtende netværk
Her-og-nu-relevans frem for uforpligtende netværk
Her & Nu
34.000 har skrevet under på hjælp til katte.
34.000 har skrevet under på hjælp til katte.
Her & Nu
Pensionerede fængselsbetjente på job igen
Pensionerede fængselsbetjente på job igen
Her & Nu
Verden går amok på Valentinsdag
Verden går amok på Valentinsdag
Her & Nu
Mænd får flest skiskader på ferien
Mænd får flest skiskader på ferien
Her & Nu
Hylder kærligheden
Hylder kærligheden
Her & Nu
Nu starter Danmarks første cyberværnepligtige
Nu starter Danmarks første cyberværnepligtige
Her & Nu


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev