Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mange østjyske familier søger julehjælp: 'Det er svært at få pengene til at løbe rundt'

Østjyllandidag
Onsdag 2. december 2020 kl. 10:00

Mange østjyske familier søger julehjælp: 'Det er svært at få pengene til at løbe rundt'
Foto: Blå Kors


1.434 østjyske børnefamilier har i år søgt om julehjælp hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors. 2020 er dermed endnu et rekordår, som fortæller historien om, at mange familier har en presset økonomi. En af dem er Minna Worm, som håber på at få julehjælp.

Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, når man ikke har så mange penge at gøre godt med.

Derfor søger mange børnefamilier igen i år om hjælp til mad og gaver hos sociale hjælpeorganisationer, der traditionen tro uddeler julehjælp til trængte familier.

Minna Worm fra Aarhus har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors i håbet om at få gavekort, som kan gøre julemåneden lidt mindre bekymringsfuld.

"Det vil betyde en bekymring mindre, og at jeg kan give min datter en lidt bedre jul. Jeg er ramt af kontanthjælpsloftet og har desværre ikke noget familie, som kan træde til. Så jeg er økonomisk presset hele tiden, men det er særligt hårdt i julen. Jeg vil gerne kunne give min datter den bedst mulige jul med de midler, vi har," siger Minna Worm.

Julehjælp slår rekord

Minna Worm er langt fra den eneste, som søger om julehjælp. Hos Blå Kors har man i alt modtaget 7.402 ansøgninger, hvoraf de 1.434 er fra Østjylland. Det er 229 flere end i 2019, hvor man oplevede det højeste antal ansøgere til dato.

Generalsekretær Christian Bjerre tror, at stigningen skyldes, at flere familier har en presset økonomi, og at der er kommet mere fokus på muligheden for at søge om julehjælp.

"Vi havde det desværre på fornemmelsen, at mange igen i år vil være nødt til at søge om julehjælp. Nogen har stor gæld eller er ramt af sygdom, misbrug eller andre problemer, som påvirker hele familien. Og coronatiden har bestemt ikke gjort det nemmere," siger Christian Bjerre og understreger, at han er glad for, at mange har støttet årets julehjælp:

"Der skal lyde en stor tak til alle de danskere, der har givet et bidrag - lige fra privatpersoner til virksomheder og fonde. Vi har oplevet en stor opbakning til julehjælpen."

Gør en forskel for familierne

Alle familier, som har søgt om julehjælp hos Blå Kors, får senest den 9. december besked om, hvorvidt de får tildelt hjælp.

Minna Worm håber at blive blandt de familier, som kan se frem til en økonomisk håndsrækning i julen. For hende og hendes datter vil julehjælpen have stor betydning, fortæller hun:

"Sidste år fik jeg julehjælp fra Blå Kors, og jeg var sindssygt glad både for gavekortet til Lidl og til genbrug. Jeg køber i forvejen alt vores tøj i genbrug," siger Minna og tilføjer:

"Folk skal vide, at julehjælpen virkelig lander på steder, hvor der er behov for det. Det er så vigtigt, at folk bliver ved med at støtte. Der sidder folk som mig, som virkelig er afhængige af at få hjælp."

Blå Kors' julehjælp består af et gavekort til Lidl på 400 kroner og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder