Alarm 112
Mange erhvervsindbrud i det centrale Aarhus
Den forgangne weekend har budt på en lang række anmeldelser om indbrud i caféer og restauranter i det centrale Aarhus. Østjyllands Politi har modtaget 24 forskellige anmeldelser om erhvervsindbrud, hvoraf 23 af indbruddene er begået mod forretninger i Aarhus herunder størstedelen i det centrale Aarhus. I de fleste af tilfældene er tyvene gået målrettet efter […]
Den forgangne weekend har budt på en lang række anmeldelser om indbrud i caféer og restauranter i det centrale Aarhus.
Østjyllands Politi har modtaget 24 forskellige anmeldelser om erhvervsindbrud, hvoraf 23 af indbruddene er begået mod forretninger i Aarhus herunder størstedelen i det centrale Aarhus.
I de fleste af tilfældene er tyvene gået målrettet efter kontanter og andre lettilgængelige værdigenstande, hvor adgangen til kasseapparaterne er sket ved, at ruden til forretningen er blevet knust.
Efterfølgende er tyvene sluppet nemt afsted med pengene fra stedet, hvor nøglen måske endda har siddet i låsen, eller døren haft en indvendig vrider, der har været nem at låse op, så snart ruden var blevet knust.
Vi opfordrer endnu en gang til, at man fjerner synlige værdigenstande efter lukketid eller endda hele kasseapparatet, hvis muligt. Sørg derfor også for, at døren ikke kan låses nemt op indefra, hvis ruden bliver knust.
Østjyllands Politi vil de kommende dage og nætter have et fornyet skærpet fokus på de mange indbrud i det centrale Aarhus i form af en mere synlig tilstedeværelse og en målrettet indsats mod indbrudstyvene i de mørke nattetimer.