Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge

For få år siden var det kun hver fjerde danske kommune, der tog højde for digitale overgreb i deres beredskabsplaner for børn og unge. I dag ser billedet helt anderledes ud. En ny kortlægning af de 98 kommuners beredskaber, udarbejdet af Red Barnet og TrygFonden, viser, at 66 kommuner nu forholder sig til problematikken.

Udviklingen bliver betegnet som positiv af Red Barnet, der dog understreger, at de 32 kommuner, som stadig ikke har indarbejdet digitale overgreb i deres planer, bør styrke børnebeskyttelsen.

Læs også: Første smartphone som 8-årige: Ny aftale skal klæde forældre bedre på, når børn får deres første telefon

Hverdagen kræver nye kompetencer

Digitale overgreb som grooming, afpresning og deling af intime billeder uden samtykke rammer alt for ofte børn og unge i Danmark. Derfor skal fagpersoner som lærere og pædagoger kunne håndtere ikke kun fysiske overgreb, men også de digitale, som i stigende grad foregår online.

Kortlægningen, udarbejdet under partnerskabet Digital Førstehjælp mellem Red Barnet og TrygFonden, viser en markant udvikling siden 2022. Dengang var det kun 24 kommuner, der havde digitale overgreb indarbejdet i deres beredskabsplaner. I 2024 var tallet steget til 38 kommuner – og i dag er det altså 66.

Red Barnet: En vigtig fremgang

Hos Red Barnet vækker udviklingen glæde.

“I Red Barnet ser vi hver dag bagsiden af børn og unges onlineliv. Vi bliver kontaktet af børn og unge, der bliver truet med at få delt intime billeder mod deres vilje, og vi hjælper i sager, hvor børn udsættes for grooming af ældre voksne, som har opsøgt dem på sociale medier. Håndteringen af denne type digitale overgreb kræver den rette viden, og derfor er det meget positivt, at mange kommuner over de seneste år har styrket opmærksomheden på digitale overgreb og derigennem løftet børnebeskyttelsen,” siger Pernille Spitz, psykolog og chef for Red Barnets arbejde med beskyttelse mod overgreb.

Lovkrav og mangler i beredskaber

Kommunerne er ved lov forpligtet til mindst hvert fjerde år at opdatere deres beredskabsplaner til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. I maj 2025 udsendte Social- og Boligstyrelsen en ny guide, som fastslår, at beredskaberne også skal forholde sig til digitale overgreb.

Trods fremskridt viser kortlægningen, at 32 kommuner fortsat ikke har medtaget digitale overgreb i deres beredskaber.

Risiko for ulighed

Red Barnet peger på, at det kan få alvorlige konsekvenser for børn og unge, hvis kommunens fagpersonale ikke er klædt på til at håndtere digitale sager.

“Ingen kommune bør stille sig tilfreds med et beredskab, som ikke dækker digitale overgreb mod børn og unge. Børn, unge og forældre står i disse sager ofte i en meget svær situation, og her hjælper det ikke, hvis kommunens fagprofessionelle også er i tvivl om, hvordan sagen bedst håndteres. Vi er ikke i mål, før samtlige danske kommuner tager højde for digitale overgreb i deres beredskaber. Det må aldrig være postnummeret, der afgør, om et barn får den rette hjælp og støtte i sager med overgreb, som i dag desværre ofte sker online,” siger Pernille Spitz.

Alarmerende udvikling i børns oplevelser online

En undersøgelse fra 2024, udført af Epinion for Red Barnet og TrygFonden, viste, at 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år havde oplevet én eller flere ubehagelige hændelser online det seneste år. 10 procent var blevet truet eller afpresset – næsten en fordobling siden 2021 – og 9 procent havde fået delt private billeder uden samtykke, hvilket var en tredobling på bare tre år.

TrygFonden: Kommunerne skal klædes på

Hos TrygFonden fremhæves behovet for tydelighed og viden.

“Digitale overgreb kan være svære at få øje på, og ofte går børnene ikke til en voksen, fordi de føler skam, eller fordi de er bekymrede for, hvad det er for et system, der sættes i gang, når de beder om hjælp. Derfor er det afgørende, at vi får skabt tydelighed om, hvor og hvordan man kan få hjælp – og at de voksne, der er omkring børnene, bliver klædt på til at spotte og reagere, når børn udsættes for digitale overgreb. I ‘Digital Førstehjælp’ arbejder TrygFonden og Red Barnet sammen med kommunerne om at udvikle gode modeller for netop dette,” siger Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden.

Præsentation på konference

Den nye kortlægning bliver i dag, den 23. september 2025, præsenteret på konferencen “Digital førstehjælp til børn og unge – fra kommunal plan til hverdagen i klasseværelset”. Her deltager over 180 fagfolk fra hele landet.

Baggrund: Hvad er et digitalt overgreb?

Et digitalt overgreb er en eller flere handlinger rettet mod et barn, hvor barnet udnyttes eller krænkes gennem digitale medier. Det kan være grooming, optagelse eller deling af intime materialer eller afpresning med seksuelle eller økonomiske formål.

Digitale overgreb kan have store konsekvenser for barnets udvikling, selvopfattelse og evne til at indgå i relationer. Overgrebene kan begås af både fremmede og nære relationer, og barnet har ofte ingen viden om, hvor mange der har set det delte materiale. I nogle tilfælde kan digitale overgreb udvikle sig til fysiske overgreb – eller omvendt.