Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mange byggesager fører til øget fokus på sagsbehandling og mindre vejledning

Randers
Onsdag 14. april 2021 kl. 13:00

Mange byggesager fører til øget fokus på sagsbehandling og mindre vejledning
Arkiv billede


.
Mange byggesager fører til øget fokus på sagsbehandling og mindre vejledning

Randers Kommune har siden årsskiftet oplevet et rekordhøjt antal ansøgninger om byggetilladelse. Og selvom byggeaktiviteten er meget positiv for udviklingen i Randers, giver det også udfordringer for den afdeling, der behandler byggesagerne.

"Vi har tradition for gerne at ville tilbyde generel vejledning og service i forbindelse med, at man ansøger om byggetilladelse. Men med virkning fra den 15. april og indtil videre frem til sommerferien er vi nødsaget til hovedsageligt at prioritere at behandle de mange byggeansøgninger," siger Carsten Riisgaard, der er sektionsleder for BYG i Udvikling, Miljø og Teknik.

Han opfordrer til, at man i stedet bruger Randers Kommunes hjemmeside, randers.dk, hvor der ligger mange gode råd om byggeri og ansøgning om byggetilladelse. Alternativt kan man også tage kontakt til en byggerådgiver, fx en arkitekt eller en ingeniør, for at få vejledning, eller spørge den håndværker, der skal udføre byggearbejdet.

Oprustning på vej

I februar og marts har antallet af byggeansøgninger i Randers Kommune ligget cirka 50 procent over normalen, og forventningen er, at det vil fortsætte i de kommende måneder.

"Det er rigtig godt for vores kommune og for udviklingen af Randers, men det betyder også, at vi har svært ved at følge med. Derfor er vi i fuld gang med at opnormere og rekruttere nye medarbejdere," siger Carsten Riisgaard.

Rekrutteringen af nye medarbejdere er dog udfordret af, at der er mangel på byggesagsbehandlere - ligesom der også er mangel på arbejdskraft i andre dele af byggebranchen.

"Rigtig mange kommuner oplever en stor stigning i byggesager i øjeblikket, og det medfører en stor efterspørgsel på byggesagsbehandlere. Derfor har vi også en forventning om, at nye medarbejdere først skal oplæres, før de for alvor kan begynde at sagsbehandle," siger Carsten Riisgaard.

Nye telefontider

Selvom byggesagsafdelingen nu indfører begrænset vejledning og service, vil det fortsat være muligt at komme i telefonisk kontakt med byggesagsbehandlerne. Telefonerne er således åbne alle hverdage mellem 09.00-11.00.

"Jeg håber på forståelse for, at vi er i en ekstraordinær situation med rigtig mange nye ansøgninger. Vi gør alt hvad vi kan for at behandle dem hurtigst muligt, og at vi nu i en begrænset periode skruer ned for vores vejledning og service gør, at vi får mere tid til at behandle sagerne," siger Carsten Riisgaard.

Så mange byggesager er der i Randers Kommune




Skal du ansøge om byggetilladelse? Følg disse råd og undgå unødig forsinkelse i sagsbehandlingen:

Sørg for at din ansøgning er fyldestgørende fra starten
Det bliver hverken hurtigere eller billigere af at indsende en halvfærdig byggeansøgning.

Undersøg hvad der gælder for din ejendom
Din ejendom kan være omfattet af en lokalplan, landzone eller beskyttelseslinjer der kan have betydning for hvad og hvordan du kan bygge.

Sæt dig ind i byggeretten (kap. 8 i bygningsreglementet)
Måske kan ganske få ændringer gøre, at din ansøgning kan gå lige igennem frem for at skulle vurderes og sendes i partshøring

Få din rådgiver til at hjælpe med ansøgningen
Der kan være flere ting omkring en byggeansøgning som kan være svært at finde ud af hvis man kun søger den ene gang - det vil din rådgiver sandsynligvis have helt styr på.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder