Del på Facebook   Print siden

Magen til tonedøv regering

Debat
Torsdag 2. marts 2023 kl. 11:00

Magen til tonedøv regering

.
Magen til tonedøv regering

Af: afdelingsformand Lene Hartmann, FOA Randers

Så faldt hammeren og Store Bededag er officielt afskaffet fra 2024.

Der er så mange udfordringer i den beslutning, at de nærmest står i kø.
Konfirmationsklare unge og deres forældre rykker sig i håret for enten at lokke alle deres gæster og dem selv til at holde en feriedag eller alternativt at kæmpe om forsamlingshuse og restauranter med alle de andre, der har fået deres bededagskonfirmation berørt i 2024.

Alle lønmodtagere, der sammen med kirken mister en helligdag, hvor der er fred og ro til at lægge hverdagen bag sig for en stund.

Alle lønmodtagere, der alligevel skulle arbejde og dermed mister deres tillæg – op imod 50 mio. kr. går de ansatte på FOAs fagområder glip af i manglende kompensation.

Men den største udfordring er dog regeringens hensynsløse indblanding i den danske aftale model, hvor lønmodtagere og arbejdsgiver i fællesskab bliver enige om løn og vilkår på det danske arbejdsmarked.

Vores aftalemodel er hele grundlaget for et stabilt og velfungerende arbejdsmarked, og det er en model, som mange lande ser på med misundelighed fordi den samler parter, der andre steder er hinandens største fjender.

Der er så meget snusfornuft og ordentlighed i den danske model og alt det kaster regeringen under bussen i et forsøg på at udvise handlekraft.

Selv efter, at landets fremmeste økonomer såede tvivl om den økonomiske effekt, holdt regeringen stædigt fast ved sit lovforslag.
Under den timelange 3. behandling i Folketinget tog regeringen ikke ordet en eneste gang. De forblev tavse og stillede sig altså ikke til rådighed i en demokratisk debat om deres eget hovedløse forslag.

Det tyder ikke godt for forhandlingsklimaet i de kommende 4 år, og det er dårligt nyt for de danske lønmodtagere, for hvis flertalsregeringen med et pennestrøg kan fjerne en helligdag, hvad er så det næste, de kaster sig over.

At have et flertal er ikke pr. automatik adgangsbillet til at tromle al modstand – det stiller tværtimod endnu større krav til lydhørhed og forståelse for andres positioner og meninger.

Det lader bare ikke til at være gået op for den nuværende flertalsregering – magen til tonedøve politikere skal man lede længe efter.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Hvornår vil man undskylde for den tortur, man har udsat danskerne for?
Læserbrev: Hvornår vil man undskylde for den tortur, man har udsat danskerne for?
Debat
Læserbrev: Nu er det officielt! Danmark har fået en ny statsreligion
Læserbrev: Nu er det officielt! Danmark har fået en ny statsreligion
Debat
Læserbrev: Pharmakia
Læserbrev: Pharmakia
Debat
Læserbrev: Testosteron og mental load
Læserbrev: Testosteron og mental load
Debat
Læserbrev: Ældre og ADHD
Læserbrev: Ældre og ADHD
Debat
Læserbrev: Nikotinfri ungdom - en god sag for Randers Kommune
Læserbrev: Nikotinfri ungdom - en god sag for Randers Kommune
Debat
Læserbrev: Russisk roulette for at være en god samfundsborger
Læserbrev: Russisk roulette for at være en god samfundsborger
Debat
Læserbrev: Politisk garanti - havnen sejler på en bølge af fremgang
Læserbrev: Politisk garanti - havnen sejler på en bølge af fremgang
Debat
Læserbrev: Afrikanske dyr i Nordnorge
Læserbrev: Afrikanske dyr i Nordnorge
Debat
Læserbrev: Hvem kæmper for Randers?
Læserbrev: Hvem kæmper for Randers?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder