Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mænd bag østjysk amfetaminfabrik er idømt 18 og 16 års fængsel

Østjyllandidag
Lørdag 2. juli 2022 kl. 15:00

Mænd bag østjysk amfetaminfabrik er idømt 18 og 16 års fængsel

.
Mænd bag østjysk amfetaminfabrik er idømt 18 og 16 års fængsel

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har ved Retten i Aarhus fået idømt to østjyske mænd henholdsvis 18 og 16 års fængsel for produktion og videresalg af mindst 316 kilo amfetamin. Samtidig har ni personer i distributionsnetværket fået fængselsdomme på mellem 2,5 og 16 års fængsel for deres rolle i sagen.

De to mænd blev anholdt ved en koordineret aktion i juli 2020 på en landejendom nær Odder. Ved anholdelsen var mændene i færd med at producere amfetamin i et lokale, som var særligt indrettet til formålet. De blev fundet i besiddelse af ca. 71 kilo færdigblandet amfetamin, en større mængde amfetaminolie og materialer til amfetaminproduktion.

I mændenes lager på en anden adresse i Odder-området blev der også beslaglagt amfetamin og amfetaminolie. Samlet set blev mændene fundet i besiddelse af materiale til produktion af i alt ca. 165 kilo amfetamin. Der blev samtidig beslaglagt et kilo kokain og et kilo MDMA.

Amfetaminen, som de to mænd fremstillede, blev i vidt omfang overdraget til købere på parkeringspladsen ved dagligvarebutikken Lidl i Odder. Her skulle købere typisk signalere med en synlig Cocio-flaske, så sælgerne kunne se, hvem de skulle handle med.

Krypteret kommunikation var med til at fælde netværket
De to mænd og en række af de andre dømte benyttede telefoner med den krypterede tjeneste EncroChat til at koordinere og planlægge produktion og videresalg af amfetamin. Retten fandt blandt andet på baggrund af EncroChat-kommunikationen, at de to bagmænd i en periode forud for anholdelsen havde produceret yderligere 152 kilo amfetamin, som løbende var blevet videresolgt.

Retten har ved dommen taget en særbestemmelse i straffeloven (§ 88) i brug, idet retten har lagt til grund, at kriminaliteten blev begået under særdeles skærpende omstændigheder og dermed sprængt strafferammen på 16 års fængsel.

Specialanklager Jacob Gents, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), siger:

”Det er en spektakulær og omfattende sag, og vel nok den hidtil største sag om fremstilling af amfetamin i Danmark. Jeg glæder mig over, at et vedholdende efterforskningsteam, et effektivt europæisk politisamarbejde og en målrettet indsats i NSK’s anklagemyndighed nu har ført til, at i alt 18 personer er idømt lange fængselsstraffe i dette sagskompleks.”

I forbindelse med dommen har retten konfiskeret ca. 1,5 mio. kroner hos hver af de to bagmænd, og over 800.000 kroner hos en af de andre dømte i netværket. Retten konfiskerede tillige større pengebeløb hos de øvrige dømte personer.

Ud over de 11 personer, der nu er dømt, har syv andre mænd tidligere tilstået at have handlet med amfetamin og er samlet blevet idømt mere end 27 års fængsel.

Sådan fordelte dommene sig:
• En 52-årig mand, som blev vurderet til at være bagmande i sagen, blev idømt 18 års fængsel for fremstilling og videredistribution af mindst 316 kilo amfetamin.

• En 53-årig mand, som blev vurderet til at have en central rolle i sagen, blev idømt 16 års fængsel for fremstilling og videredistribution af mindst 316 kilo amfetamin

• En 53-årig mand blev idømt 16 års fængsel for at have handlet med 16 kilo amfetamin – en fællesstraf med en tidligere dom for lignende kriminalitet.

• En 50-årig mand blev idømt 15 års fængsel for at have handlet med 11 kilo amfetamin – en fællesstraf med en tidligere dom for lignende kriminalitet.

• To brødre på 31 år og 47 år blev idømt henholdsvis 12 års fængsel og 13 års fængsel for handel med 15 kilo amfetamin, delvist forsøg.

• En 53-årig mand blev idømt 9 års fængsel for sin rolle som kurér med hensyn til 9 kilo amfetamin.

• En 32-årig mand blev idømt 9 års fængsel for handel med 10 kilo amfetamin – en tillægsstraf til en tidligere dom på 1 års fængsel for lignende kriminalitet.

• En 65-årig mand blev idømt 7 års fængsel for handel med 4 kilo amfetamin, delvist forsøg, samt besiddelse af en skarpladt pistol og 1300 ecstasy-tabletter.

• En 51-årig kvinde, der er ægtefælle til én af bagmændene, blev idømt 2,5 års fængsel for sin rolle med hensyn til 1 kilo amfetamin. Heraf blev 2 år gjort betinget.

• En 47-årig mand blev idømt 2,5 års fængsel for besiddelse og videresalg af en pistol med ammunition.





© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder