Her deltager han i det internationale cykelløb Randers Bike Week”, der ruller fra den 1-5. juli.
Mads Würtz Schmidt var også med til Randers Bike Week for to år siden:
Jeg glæder mig til igen at køre løbet. Det er fedt at cykle på lukkede ruter med masser af udfordrende bakker, siger Mads Würtz Schmidt.
Han har haft et styrt og nogle skader i foråret og vil bl.a. bruge løbet til at komme i topform.
I stedet for at okse rundt alene og træne på landevejene, vil jeg bruge etapeløbet som træningslejr.Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke går efter at vinde, for det gør jeg, siger Mads Würtz Schmidt, der vandt Randers Bike Week i 2012.
Fart over feltet
Det er tredje år i træk, at Randers byder velkommen til danske og udenlandske licensryttere, der indtager bakkerne rundt om byen.
Der tikker mange tilmeldinger ind fra hele Europa i disse dage. Jeg forventer derfor nogle spændende dage med masser af tempo og fantastiske spurter. Det bliver en super oplevelse ikke blot for rytterne, men også for publikum, siger Bjarne Olsen, der er løbsarrangør
Fakta
* Randers Bike Week er et fem dages etapeløb, der ruller fra den 1-5. juli i Randers
* Tilmelding og ruter på www.randersbikeweek.dk – klik her.
* Lørdag den 5. juli slutter løbet med et stort gadeløb i Randers.
RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter
Læs også: