Del på Facebook   Print siden

Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest

Randers Opland N
Mandag 10. juni 2024 kl. 15:00

Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest
Lyshøj Mølle


Den årlige grundlovsfest på Lyshøj Mølle, som er blevet afholdt siden 1983, var i 2024 helt unik, da møllens renovering og montering af nye vinger var afsluttet og møllen skulle frigives, som det hedder i fagsproget. Der var derfor også mødt 235 personer til denne særlige dag.

Formanden for Lyshøj Mølles venner Christian Boldsen åbnede festen, der blev indledt med fællessang og senere kaffebord.

Årets grundlovstaler var tidligere journalist Jørgen la Cour Harbo, som er opvokset på Overgaard Gods, hvor hans far var godsforvalter. Talen var derfor indledningsvis meget lokal om tiden dengang, men også situationen i Europa blev omtalt.

På bestyrelsens vegne fortalte Poul Holst Erikstrup om møllens historie. Lyshøj Mølle er fra 1894 og var oprindelig en andelsmølle men blev omkring 1922 privatejet og fik i 1940 en Alfa dieselmotor på 40 hk, som stadig er funktionsdygtig og blev traditionen tro startet senere på dagen. Møllen blev en selvejende institution i 2007.

På møllesvendenes vegne fortalte Niels Skovbo om møllens renoveringsprojekt, som startede i 2012. Der er 8 aktive møllesvende, som hver torsdag året rundt frivilligt har arbejdet på renoveringsprojektet i samarbejde med en møllebygger fra Sjælland. Møllesvendene har i alt arbejdet ca. 25000 timer på opgaven og vil fortsætte med at vedligeholde møllen. Den tidligere formand og ildsjæl for møllen Ove Knudsen døde i juni måned 2023 og blev mindet med 1 minut stilhed.

Herefter skulle møllen frigives, denne opgave blev udført af Ove Knudsens søn Lars Knudsen og barnebarn Luca Knudsen, som løsnede snoren, så møllevingerne kunne dreje rundt, hvilket var et meget smukt syn.

På plænen var der opstillet et stort skilt med information om alle sponsorer, der har støttet projektet, uden deres støtte ville projektet ikke kunne gennemføres, så der skal lyde en meget stor tak til alle sponsorer.

Sponsorer der har støttet Lyshøj Mølle Projektet

• Elrofonden
• Augustinus Fonden
• Nordeafonden
• Randers Kommune
Landsbypuljen
Bevaringsudvalget
Vindmøllerådet
Initiativprisen
• Lyshøj Mølles Venner
• Sparekassen Danmark Fonden Gjerlev-Enslev
• Louis Hansen Fonden
• Velux Fonden
• Sparekassen Kronjylland
• Norlys
• Sonning Fonden
• Andelskassen
• Lions Club
• Private Gaver



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers Opland N
Randers Q overlegne i 11-0 Sejr over Fredericia FK
Randers Q overlegne i 11-0 Sejr over Fredericia FK
Randers Opland N
Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest
Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest
Randers Opland N
Netværksmøder for forældre til børn og voksne med autisme
Netværksmøder for forældre til børn og voksne med autisme
Randers Opland N
 Jordbærsæsonen starter i morgen: EllenGaard åbner for pluk-selv!
Jordbærsæsonen starter i morgen: EllenGaard åbner for pluk-selv!
Randers Opland N
USTC donerer 50 Millioner til Ølst: Ny støtteforening skal revitalisere lokalsamfundet
USTC donerer 50 Millioner til Ølst: Ny støtteforening skal revitalisere lokalsamfundet
Randers Opland N
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Randers Opland N
Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag
Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag
Randers Opland N
Redivivus Polymers fra Havndal strøg til tops i MADE Challenge
Redivivus Polymers fra Havndal strøg til tops i MADE Challenge
Randers Opland N
Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder