Kampen – søndag – mod FC Midtjylland i Herning startede ellers godt. Et kampivrigt Randers-mandskab viste, at de havde noget at slås for – og at de gjorde noget ved det.
Allerede 22 minutter inde i kampen scorede Mikkel Beckmann til 0-1 Randers-føring efter en god og mere end længe set velspillet Randers-bold.
Randers holdt tempoet oppe og gejsten i benene halvlegen ud, så de kunne gå til pausen med føring.
Men, efter pausen faldt Randers-spillet mere eller mindre fra hinanden, og holdet fik ikke noget ud af de chancer, det havde. Gejsten var der, men distancen til en udebanesejr for lang.
I det 70. minut bragede FC Midtjyllands Mikkel Thygesen – på frispark – bolden op i trekanten på sydamerikansk vis. Og bare otte minutter senere cementerede Ken Ilsø FC Midtjyllands sejr til 2-1 med et flot mål.
Ærgerligt for Randersspillerne, men godt at de fik vist, at de kan spille fodbold. Samme må cheftræner Ove Christensen sande.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden til højre.