Del på Facebook   Print siden

Lokalplan for Kraftcenter Korshøj kommer nu i høring

Randers
Lørdag 1. maj 2021 kl. 20:00

Lokalplan for Kraftcenter Korshøj kommer nu i høring
Arkivbillede


.
Lokalplan for Kraftcenter Korshøj kommer nu i høring

På mødet den 26. april 2021 har byrådet besluttet, at et forslag til en lokalplan, der vil gøre det muligt at etablere Kraftcenter Korshøj, skal i høring i otte uger.

Nu kommer lokalplanen, der vil gøre det muligt at etablere Kraftcenter Korshøj, i høring. Det har byrådet besluttet på mødet den 26. april 2021.

I mere end et årti har lokale ildsjæle og politikere arbejdet for at samle idrætten i Harridslev under navnet Kraftcenter Korshøj. Og lokalplanen er det sidste skridt på vejen før etableringen kan gå i gang.

Med byrådets beslutning vil forslaget til lokalplanen være i offentlig høring i otte uger. Høringen kommer til at foregå på www.randers.dk/høringer.

De første ideer til Kraftcenter Korshøj blev født for mere end et årti siden. Tanken har hele tiden været at samle idrætten blandt andet ved at flytte fodboldafdelingen i Albæk til Harridslev. Tilbage i 2016 bevilgede Randers Byråd penge til Kraftcenter Korshøj under forudsætning af, at lokale ildsjæle selv fandt 4 millioner kroner. Siden da har forskellige bump på vejen udskudt projektet, men sidste efterår lykkedes det at finde pengene og lave en lejeaftale for det areal, hvor de nye faciliteter skal ligge.

Forskellige aktiviteter

Kraftcenter Korshøj kommer til at bestå af fire nye fodboldbaner. Derudover bliver der etableret baner til bl.a. petanque, panna, håndbold, beachvolley og krolf.

Det er ønsket, at idrætspladsen skal styrke lokalsamfundet ved at danne ramme om ikke-idrætsaktiviteter. Derfor kommer Kraftcenter Korshøj også til at bestå af en åben græsplads, der kan danne ramme om forskellige aktiviteter i Harridslev. Der kommer en legeplads til byens børn, der kommer ridestier, og der bliver plads til FDF i området. Det hele bliver omkranset af levende hegn samt en bred motionssti.

Mens forslaget til lokalplanen er i høring har alle mulighed for at komme med input. Herefter skal byrådet tage stilling til den endelige lokalplan, som forventes at blive først på efteråret 2021. Til den tid vil etableringen af Kraftcenter Korshøj kunne gå i gang.

I alt har Randers Byråd bevilget 5 millioner kroner til Kraftcenter Korshøj og derudover 1,2 millioner kroner til udvikling af aktiviteter i Albæk.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sejren er vor
Sejren er vor
Randers FC
Uddeling af årets sportspriser
Uddeling af årets sportspriser
Randers
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
Randers
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Tradium Randers
Fra ymerbæger til skraldespand
Fra ymerbæger til skraldespand
Randers Kommune
Politik der skal sikre lige muligheder
Politik der skal sikre lige muligheder
Randers Kommune
Tour de Kids
Tour de Kids
Randers
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
Randers
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Værket
2nd TOY DAY Børneloppemarked
2nd TOY DAY Børneloppemarked
McDonalds Paderup og Randers Storcenter
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder