Del på Facebook   Print siden

Lokale svømmetrænere på online-skolebænken!

Sport
Fredag 27. marts 2020 kl. 10:41

Lokale svømmetrænere på online-skolebænken!


Hvad bruger man tiden på, i svømning - en sport, som de fleste er bekendt, kræver nogle flere træningstimer end mange andre sportsgrene - når der er Covid-19 tider?

Bassinerne er lukket, skoler og dermed gymnastiksale er lukket, der må ikke være forsamlinger over 10 mennesker, og man skal så vidt muligt undgå unødvendig samling…

Ja, så må man selvfølgelig lukke ned for alt aktivitet, som mange andre foreninger og virksomheder har gjort det over det danske land. Men hvad bruger man så tiden på?

Et initiativ opstod på en lukket facebookgruppe, for danske svømmetrænere. Initiativet blev oprindeligt taget af Horsens træner Mads Hjorth, der opfordrede til vidensdeling og kompetenceudvikling over skype.
Den “bold” blev lynhurtigt samlet op af landstræner i svømning Stefan Hansen, og initiativet blev til en skype session mellem landsholdets fysiske træner Nicolaj Poulsen og 5 trænere fra forskellige klubber.

Da nyheden spredte sig om den videreudvikling, rettede cheftræneren for swimteam Neptun i Randers kontakt til landstræneren Stefan Hansen, med ønsket om en ny session for flere trænere. Mod hjælp fra cheftræner Morten Brøndum fra Swimteam Neptun, ville landstræneren godt indvillige i at sætte en ny session op. Via facebook og andet fik Morten samlet omkring 14 trænere fra forskellige klubber, store som små, til en ny session. Så vidensdeling indenfor fysisk træning af svømmere blev ikke bare til et nyt hold, men hele to store hold.

På den ene session deltog cheftræner Morten Brøndum selv, samt en af de fysiske trænere for Randers-klubben; Lise Skjærris Lund.

Og udbyttet var rigtig fint! Cheftræneren udtaler: “Udover at bruge tiden konstruktivt på at dygtiggøre sig, så fik vi også nogle gode ideer med derfra til anderledes træningsplanlægning af sæsonen, samt indsigt i landsholdets fysiske træning - der var helt sikkert flere ting, som vi vil tage med tilbage til klubtræningen, når der engang åbnes op for det igen”. slutter cheftræneren.

Mens klubbens trænere dygtiggør sig, er landstræneren allerede igang med næste indsamling af trænere, hvor emnet denne gang er “fysiologi”. Så initiativet fra Horsens træneren og opfølgning fra Randers træneren har båret frugt, og trænerne har fået mulighed for et stort kvalitetsløft i ellers mærkelige tider. Hvilket vil komme svømmerne til stor gavn.

Det kan det dog ikke endnu, af åbenlyse årsager. I den tid træner svømmerne flot videre derhjemme. Svømmerne modtager daglige programmer, der stimulerer deres fysik på forskellige måder, samt ca. tre gange ugentligt modtager de artikler, forfattet af cheftræner Morten Brøndum, der omhandler fysiologi, mentalt fokus, restitution, teknisk inspiration osv. Cheftræneren siger: “Vi forsøger med dette at inspirere til større indsigt i den sport de dyrker, så svømmerne kommer ud på den anden side mere bevidste om, hvad det er de forskellige former for træning og forberedelse osv. gør ved kroppen, hjernen og helheden - på den måde får vi forhåbentlig svømmere, der træner endnu mere intelligent”. Samtidig er svømmerne på klubbens A-B hold i dialog med cheftræneren omkring målsætninger, delmål mv.

Summa summarum; der svømmes måske ikke så meget i Swimteam Neptun, for tiden - og fællesskabet og ansvaret består i at være væk fra hinanden, som alle andre i disse tider. Men der arbejdes på dygtigere svømmere, trænere og en fantastisk lokal svømmeklub!




© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Stor medieinteresse for Fodboldlinjen Randers.
Stor medieinteresse for Fodboldlinjen Randers.
Sport
TeamGym konkurrencer i Arena Randers udskydes/aflyses
TeamGym konkurrencer i Arena Randers udskydes/aflyses
Sport
Randers FC-formandens sportslige beretning for 2019/20
Randers FC-formandens sportslige beretning for 2019/20
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Flotte placeringer til RBK
Flotte placeringer til RBK
Sport
Landevejsløb på en meget kuperet rute
Landevejsløb på en meget kuperet rute
Sport
RBK ungdom deltog i flere stævner
RBK ungdom deltog i flere stævner
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder