Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lokale socialdemokrater i opgør med partiets højredrejning

Mandag 7. marts 2016 kl. 07:56

Lokale socialdemokrater i opgør med partiets højredrejning
Socialdemokraterne Langå og Omegn i protest over partiledelsen på Christiansborg. En opfordring om at gå imod det store partis højredrejning sendes af sted, mens lokale medlemmer melder sig ud.

Socialdemokraterne Langå og Omegn har afholdt generalforsamling.

I år var det ikke helt det samme, som det plejer at være, eftersom partimedlem Poul Møller havde indsendt et protestforslag om folketingsgruppens flygtningepolitik. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Det havde følgende ordlyd:

Forslag
"Generalforsamlingen tager stærkt afstand fra den højredrejning på flygtningeområdet, der foregår i partiledelsen.

Vi er meget imod de stramninger i asylpolitikken, som partiet støtter den borgerlige regering i, og opfordrer hermed folketingsgruppen til at føre en mere medmenneskelig politik.

Vi ser desværre flere og flere af vores medlemmer, som er på vej ud af partiet i protest.

Den førte politik, og særligt Lov 87 om beslaglæggelse af flygtninges værdier og udskydelse af retten til familiesammenføring til tre år, gør det meget svært at overbevise om, at Socialdemokraterne vil føre en anderledes politik på flygtningeområdet end den nuværende regering.

Vi opfordrer den socialdemokratiske folketingsgruppe til at fravælge samarbejdet med Venstre og Dansk Folkeparti på flygtningeområdet og i stedet føre en ansvarlig socialdemokratisk oppositionspolitik."


Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og man besluttede også, at det skulle sendes til partiledelsen på Christiansborg samt at partiforeningen videresender forslaget til kredsgeneralforsamlingen i Socialdemokraterne Randers Sydkreds, som finder sted 14. marts.

Mangeårige medlemmer melder sig ud
Poul Møller er mangeårigt medlem af Socialdemokratiet, har siddet på en lang række indflydelsesrige poster i organisationen og er kendt af en række af folketingsgruppens politikere.

Efter generalforsamlingen meldte to partimedlemmer sig ud i protest over folketingsgruppens flygtningepolitik. Begge har været medlemmer i mere end 50 år.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.



Kommentarer til artiklen:
for de socialdemokrater, som med deres eksempel og handlinger viser, at et partimedlemskab altid bør være et dynamisk tilvalg i forhold til et partis konkrete førte politik.

Det er vigtigt at stemme via adfærd, det være sig via partimedlemskab eller køb af økologiske / bæredygtige varer.

Danmark skal aktivt hjælpe familier som flygter fra krig eller borgerkrig - for det er børn og civile vi taler om. Og vi skal hjælpe dem til at kunne vende tilbage og genopbygge et bedre samfund, når der igen er fred i deres hjemland.

Ja, en del familier vil efter længerevarende krige vælge at blive i Danmark af hensyn til deres børns trivsel og udvikling. Naturligvis. Og de er naturligvis velkomne til at gøre det - for hvem ville ikke selv prioritere således i samme situation.
Kalle Nielsen, 07-03-2016 11:43:13

Det er rigtigt som Kirsten Lorentzen skriver, det er hårdt, tog selv besluningen, efter 53 års medlemsskab. Der må være en grænse. Partiet, både på lands- og lokalplan skal tage sig sammen og repræsentere en politik, der markere en selvstændig socialdemokratisk politik og ikke løbe i hælene på den blå blok. Jeg havde håbet, at formandsskiftet havde styrket den socialdemokratiske linie, - men blev skuffet. Derfor den drastiske beslutning. Vil stadig støtte enkeltpersoner, der tænker og handler og lægger kant til blå bloks nedbrydende politik.
Knud Precht, 07-03-2016 09:55:32

Respekt. Det må være hårdt at føle sig nødsaget til at forlade et parti efter 50 års medlemskab.
Kirsten Lorentzen , 07-03-2016 09:12:41


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder