Kultur

Lokal ildsjæl samler ind til verdens udsatte

Næste søndag, den 9. marts 2025, går tusindvis af indsamlere på gaden over hele landet, når Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling løber af stablen for 27. gang.

Foto: Folkekirkens Nødhjælp / Via Ritzau
Foto: Bax Lindhardt
Af Nanna Madsen 5. marts 2025

Steen Scriver og menighedsrådene går forrest 

Også i Randers-området er der fuld opbakning til den gode sag, og en af de bærende kræfter bag indsamlingen er Steen M. G. Scriver fra Øster Bjerregrav og Ålum sogne. 

Steen har i de seneste 5-7 år stået i spidsen for indsamlingen, der startede i FDF-regi, men som siden er vokset med støtte fra menighedsrådene.

I år har de allerede afholdt en vellykket indsamlingskoncert, og planlægningen af selve indsamlingsdagen er godt i gang. Dog oplever Steen, at det i år er en udfordring at få østjyderne op af sofaen. Han håber, at flere lokale vil tage del i indsamlingen og bidrage til at skabe en positiv forandring. Tilmelding kan ske her: https://blivindsamler.noedhjaelp.dk/ 

Cirkus Arena fejrer spektakulært 70 års jubilæum i Randers

Læs også: Cirkus Arena fejrer spektakulært 70 års jubilæum i Randers

Hjælp til mennesker i nød 

Årets indsamling har fokus på mennesker, der er ramt af krig og katastrofer i blandt andet Ukraine, Gaza og Zimbabwe. Krigen i Ukraine er nu i sit fjerde år, mens mere end 1,9 millioner mennesker i Gaza er på flugt. Samtidig har Zimbabwe oplevet den værste tørke i 120 år, hvilket har efterladt store dele af befolkningen i en desperat situation. 

Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, understreger vigtigheden af indsamlingen: “Verdens udfordringer kan virke uoverkommelige, men sammen kan vi gøre en forskel for de mennesker, der hver dag kæmper for en bedre fremtid. For dem selv og deres familier.”

Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

Læs også: Tante Olga: The Voice of Spurs bringer Premier League-stemning til Randers

En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Læs også: En prisbelønnet jazzoplevelse: Tobias Stavngaard Sextet optræder i Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev