Del på Facebook   Print siden

Liv og Leg i Gjerlev får støtte fra Nordea-fonden

Randers opland
Mandag 2. november 2020 kl. 17:00

Liv og Leg i Gjerlev får støtte fra Nordea-fonden
Foto: Privat


Randers Kommune og lokalsamfundet i Gjerlev har fået 500.000 kr. fra Nordea-fonden til projektet "Liv og leg i Gjerlev". Gennem projektet bliver der skabt nye mødesteder og udendørs faciliteter ved Aktivitetshuset i Gjerlev.

En større områdefornyelse i Gjerlev er undervejs, og med 500.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens "Her bor vi"-pulje bliver der nu sat gang i projektet "Liv og Leg i Gjerlev".

"Områdefornyelsen og støtten fra Nordea-fonden vil bidrage til en positiv udvikling for byen. De nye faciliteter kan bruges af alle borgere i Gjerlev og omegn, og dermed får vi skabt nogle gode rammer for fællesskabet. Det er utroligt vigtigt og vil være med til at gøre det attraktivt at bosætte sig i området - også i fremtiden," siger Lars Søgaard, der er formand for landdistriktsudvalget.



"Liv og Leg i Gjerlev" har været på tegnebrættet siden byrådet godkendte den større områdefornyelse i Gjerlev i februar 2020. Og planen er, at projektet bliver sat i gang i 2021.

Lokalbefolkningens egne ønsker

"Vi er glade for at Nordea fonden støtter udviklingen af det lokale fællesskab i vores by. Vi savner et udendørs mødested i byen omkring vores aktivitetshus - særligt for til byens børn og unge. Vi håber også at projektet på den lange bane kan være med til at tiltrække nye børnefamilier til området," siger Erik Rose Andersen, der er formand for Gjerlev Lokalråd.

Ideen til projektet er blevet til i et samarbejde mellem byens borgere og Randers Kommune. Ønsket fra lokalbefolkningen har været, at området omkring aktivitetshuset i fremtiden kan rumme faciliteter, der skaber uformelle mødesteder og understøtter byens kulturelle liv.

Planen er at omdanne området til et nyt bevægelses -og aktivitetsområde, der blandt andet skal indeholde faciliteter til byens børn og unge og gode opholdsmuligheder til uformelle sociale arrangementer.

60 mio. kr. til lokale fællesskaber

Nordea-fondens Her bor vi-pulje er i alt på 60 mio. kr. og uddeles til projekter, som styrker lokale fællesskaber og sammenhængskraften i mindre byer.

"Det syder og bobler ude i de små bysamfund, og med dette økonomiske rygstød får de mange lokale ildsjæle i Gjerlev ekstra mulighed for at sætte deres virketrang i spil til gavn for fællesskabet," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter godt liv.

Her bor vi-puljen havde ansøgningsfrist 1. august 2020, og i alt forventes cirka 150 mindre byer med 200-5.000 indbyggere at få støtte fra puljen til aktiviteter og fællesskaber.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
4 sigtelser til bilist på Stationsvej i Spentrup
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder